Generelt
Denne art er den eneste i slægten Cephalotus og blev beskrevet første gang i starten af 1800-tallet.
Den er ikke beslægtet med andre kødædende planter og er i ordenen Oxalidales (surkløver) under kladen Rosider, hvor de bl.a. er nærmere beslægtet med fx. jordbær, æble og eg.
Oprindelse og levevis
Planterne findes endemisk i kystegnene i det sydvestlige Australien fra Augusta til Cape Riche omkring Albany (planten kaldes også ofte ‘Albany pitcher plant’. De vokser i fugtige, lysåbne sumpe og langs vandløb i spaghnumsand-jord og findes også sammen med andre kødædende planter som især Drosera hamiltonii.
Beskrivelse
Denne plante er lav og stedsegrøn roset-formet plante og danner to slags blade fra den underjordiske rhizosom (rodstængel): almindelige løv-blade og fælde-blade. Planterne bliver op til 20 cm i diameter og kan danne planter-grupper op til 60 cm i diameter
Løv-bladende kan blive op til flere centimeter lange og er lancetformede og grønne. Disse vokser primært om efteråret og vinteren (er fyllodier) og holder ca 1 år.
Fældeblande vokser primært om foråret og fælderne, som er kandeformede og beskrives ofte som små mokkasiner. Fælderne kan blive hel op til 5 cm lange (oftest omkring 3 cm) og 2 cm brede. Fælderne er ofte delvist vokset ned i underlaget med åbningen vendende væk fra rosetten. Hver fælde har et lille låg over kandens åbning og selve fælden dannes hovedsagelig af en oppustet bladstilk.
Åbningen i fælden er forsynet med 24 bøjede spidse tænder, der peger ind mod fælden. På hver af siderne og forsiden er der langs kanden nogle kamme og kammene og låget er dækket af strittende hår. Hårmængden især på de unge fælder har gevet den tilnavnet ‘planternes pindsvin’ . Fælderne varierer fra grønne med røde nuancer til kraftigt røde til nær sorte (hvis de udsættes for meget lys).
På fældens yder-, inder-side og låg er der nektar-producerende kirtler og byttedyr føres af kammene op mod fældens åbning. Låget har desuden også flere lysere områder, som tiltrækker bytte ved at oplyse fældens indre og forvirrer byttet. Når byttedyrene først er inde i kanden føres dyret nedad af en masse mikroskopiske nedadpegende hår. Sammen med den glatte overflade, hvor dyret ikke kan få fodfæste ender byttet i væsken i bunden af fælden. Fordøjelsesvæsken bliver udskilt af en masse kirtler på inderside-væggen af kanden – fordøjelsesenzymerne bliver dog kun udsklit af kirtler placeret i bunden af kanden. Derefter optager andre kirtler næringen til planten.
Planterne lever mest af myrer (i naturen er hovedernæringen myren Iridomyrmex conifer), men fanger også fluer, hvepse, edderkopper og snegle.
Som kuriosum udvikler larver af en lille flue (Badisis ambulans) sig i kanderne lige i kandeåbningen og lever af fanget bytte i fordøjelsessuppen. Fluen er aldrig fundet andre steder og menes myren Iridomyrmex conifer at være udviklet sammen med planten og indgå i tæt symbiose med denne.
Blomstring
Blomstringen foregår omkring midsommer og de små blomster sidder på lange (op til 60 cm lange) blomsterstængler.
Blomsterne mangler kronblade, men har 6 små hvide bægerblade og er kun op til 8 millimeter i diameter.
Blomsterne skal krydsbestøves.
Pleje
Planterne kan vokse i vindueskarme, terrarier eller drivhuse. De kan dog være lidt svære at få til at trives fuldt.
Planternes oprindelige klima er tørt middelhavsklima om sommeren med fugtige vintre.
Jord:
Trives i 1:1 perlite og spagnum – evt. suppleret med sand eller bark – eller 1:1 spagnum og sand. Planterne skal gerne stå i lidt dybere potter (over 15 cm i højde).
Lys:
Skal gerne have masser af lys og kan tåle fuld sol
Vanding:
Planterne skal holdes fugtige og brug gerne højere potter, så at rødderne ikke rådner. Om sommeren må de godt stå i vand (helst kun kortvarigt), men ellers skal jorden blot holdes fugtig. Dette gælder især om vinteren, hvor bladende helst ikke må blive våde, da de hurtigt mugner.
Planterne trives ved højere luftfugtighed (op til 60-80% fugtighed)
Temperatur:
Planterne foretrækker om sommeren op til 25 grader om dagen og køligere nætter, mens der om vinteren er temperaturer ned til 5 grader og sjælden let frost.
Planterne kan overleve alt kortere lettere frost til op til 40 graders varme.
Overvintring
Planter har en hvileperiode over 3-4 måneder, som muligvis kan springes over. I hvileperioden kan planterne godt visne helt bort og gror frem igen fra rhizosomerne, når lys og temperatur stiger igen.
Omplantning:
Planterne har det bedst med ikke at blive omplantet så ofte, da de oftes svækkes når deres finere rodnet beskadiges. Beskyt gerne planten med mindre sol (mindre fordampning) lige efter omplantningen.
Skadedyr og sygdomme
Primære skadedyr er skaldlus og svampeangreb (ved for fugtig stillestående luft og for lidt lys)
Formering
Frø
Frøene er små 4-6 mm og behårede og spirerne vokser meget langsomt til planter. Frøene kan godt tåle opbevaring i køleskab i nogle måneder.
Deling af vækstpunkter
Planterne kan nemt deles fra større klumper. Alternativt er at dele rhizosomet i 2-5 cm lange stykker. Formeringen gerne i starten af vækstsæsonen.
Bladstiklinger
Planterne kan godt formeres ved bladstiklinger, hvor bladende plantes i jordblandingen efter at være trukket af planten med stilk. Bladende ‘trækkes’ gerne om foråret og plantes til stilken er dækket.
Kilder:
Carnivorous Plants, Ellison, A.M et al
Growing Carnivorous Plants, Rice, B.A.
Carnivorous Plants, Hewitt-Cooper, N.
Carnivorous Plants, Slack, A.
The Savage Garden, D’Amato, P.
https://en.wikipedia.org/wiki/Cephalotus