Generelt
Denne plante er eneste art indenfor slægten Darlingtonia under Sarraceniaceae-familien. Den går har tilnavnet kobra-lilje eller kobraplante pga. dens specille udseende, som ligner en oprejst kobra-slange. Den blev opdaget under Wilkes-ekspeditionen i 1841 og beskrevet af John Torrey i 1853.
Udbredelse og Habitat
Darlingtonia californica er hjemmehørende i et ret specifikt og geografisk begrænset område i det nordlige Sierra Nevada og kystegnende i det nordlige Californien og det sydvestlige Oregon herunder de de kølige, skyggefulde og ofte tågefyldte regioner i Klamath-, Siskiyou-, Salmon og Trinity-bjergene. De vokser på områder fra næsten havniveau nær stillehavet op til over 2600 meters højde.
Darlingtonia californica vokser oftest på områder specielle serpentinholdige jorde (indeholder serpentinbjergarter, som er ultramafiske), som er fattige på essentielle næringsstoffer som nitrogen, fosfor og kalium, men rige på magnesium og tungmetaller som jern, nikkel, chrom og kobolt. Disse jordbundsforhold med delvist toksiske stoffer bidrager til en lav konkurrence fra anden vegetation. Dog findes planterne dog også i mere almindelige sure sphagnum-moser og våde græsenge i bjergene.
Plantens levesteder er typisk let skrånende og er mættede med køligt, iltfattigt og langsomt sivende vand, hvilket hjælper med at regulere rodtemperaturen, hvilket er afgørende for plantens overlevelse i varmere vejr. Vandet er generelt basisk og (ligesom jorden) fattig på opløste næringsstoffer.
Klimaet i plantens udbredelse er klassificeret som middelhavsklima med våde vintre og tørre somre. Sommertemperaturerne er høje i indland og køligere langs havet og på tværs af områderne vil der altid være køligere nætter. Oveni dette er mikroklimaet i Darlingtonias levesteder er typisk køligere og mere fugtigt end de omkringliggende områder (stabiliseret ved vandets tilstedeværelse og tættere vegetation).
Beskrivelse
Det mest bemærkelsesværdige træk ved Darlingtonia californica er dens modificerede blade, som vokser som en tæt roset. Initialt kan bladene være mere horizontale i vækst, men jo ældre planten bliver desto mere lodrette vokser bladene. Bladende vokser og danner aflange, rørformede, kandelignende former, der bliver op til 90 cm høje. De snor sig opad med en drejning på op til 180 grader og vender åbningen væk fra plantens centrum. De er primært grønne med marmorerede røde og lilla aftegninger og vokser højst i starten af vækstsæsonen. Bladets øvre del (operculum) danner en ballonformet hætte, der bøjer sig over kandens åbning, der er formet som en tilbagerullet krave. Hætten forhindrer regnvand i at fortynde fordøjelsesvæsken indeni og er desuden delvist gennemsigtig med lyse gennemsigtige pletter (falske vinduer eller fenestrering). Disse lyse partier lader lys trænge ind og skaber for byttedyrene illusionen om flere (flugt)veje, som i virkeligheden er en lukket passage.
Hætten på kanden er flankeret af et fiskehale-lignende vedhæng på op mod 10 cm(der også kan minde om en kobras hugtænder) der udskiller nektar som tiltrækning.
På randen af kanden (peristomet) og starten af indersiden af hætten udskilles også nektar og nektaren udsender desuden også en svag duft der øger tiltrækningen.
De indvendige vægge af kanden er beklædt med nedadrettede hår, som gør det vanskeligt for insekter at undslippe, når de først er kommet ind. Samtidig vil den glatte voks-beklædte indvendige overflade og de nedad pejende hår føre insekter ned i kanden, hvor der i den nederste del af kanden findes fordøjelsesvæske. Væskens sammensætning stammer fra vand udskilt fra planten og kun få enzymer fra selve planten. Hovedparten af nedbrydningen af byttedyr skyldes af bakterier og andre mikroorganismer og når byttedyrene er blevet omsat kan planterne kan optage næringsstoffer (især nitrogen). Desuden er der fundet over 20 forskellige leddyr, der lever i kanderne, hvoraf nogle lever i symbiose med planterne (fx. larver af Metriocnemus edwardsi) ved at nedbryde byttedyrene i fordøjelsessuppen. Planterne fanger primært insekter bla. myrer, fluer og biller.
Blomst og reproduktion
Planten blomstrer typisk i det sene forår. Blomsterne er mindre iøjnefaldende og er hængende, vendt nedad på en op til 1 meter lang, opretstående blomsterstilk, der skyder fra plantens base. Blomsten vokser før planten skyder nye kander (således at bestøvende dyr ikke fanges af kanderne) og blomsten bestøves i naturen af bier og edderkopper.
Blomsten danner en stor, nikende skærm. Der er fem gul-grønne længere bægerblade som omkranser og dækker de talrige, mindre og stærkt buede rødviolette kronblade, der kan have mere udtalt åremønster. Åbninger mellem kronbladene, den klokkeformede frugtknude, de 15-25 støvdrager og støvfangens placering leder de bestøvende insekter rundt og hjælper med krydsbestøvning. Planten er dog selvkompatibel så den kan producere levedygtige frø selv ved egenbestøvning.
Frøene sidder i en fem-kamret kapsel og er 2-3 mm lange og i hver blomst kan lave flere hundrede frø.
Rodsystemet
Rodsystemet er rhizomatøst (underjordisk og fladt krybende) og danner et stort vandrende rodsystem i sammenligning med andre kødædende planter i Sarraceniaceae-familien. De mange 1,5-2 mm tykke, vandrette udløbere kan blive helt op til 1 m lange og gør at planten spredes hurtigt. På udløberne er der talrige knopper (nodier), hvorfra der kan skyde nye planter langt fra moderplanterne. Fra hver udløber kan der i løbet af et år dannes op til 8 nye planter – gående fra 1-2 fuldvoksne planter til meget små planter med horizontale start-kander.
Om vinteren visner planten ned til rhizomet og ved lettere vintre kan nogle af kanderne være tilbage om foråret. Vinterperioden er normalt 3-5 måneder.
Rødderne er generelt korte og spiller en afgørende rolle for plantens overlevelse. De er sarte og følsomme over for temperaturændringer. Mens temperaturer i plantens område kan overstige 25°C, dør rødderne i naturen, hvis de udsættelse for temperaturer let over 10°C. Det menes at det kan skyldes speciel tilpasning af røddernes ion-kanaler og ved opdræt har man nu fremdyrket planter, der har mere varmetolerante rødder.
Pleje
Jordblanding
Darlingtonia californica trives i fattig, sur jord med lavt næringsindhold. En passende jordblanding kan være en blanding af tørvemos og sand eller perlite i forholdet 1:1. Dette sikrer en luftig blanding med god drænage og efterligner plantens naturlige vådområdehabitat.
For at sikre yderligere afkølig af planterne kan man overveje at plante i store potter eller evt. lyse potter.
Vanding
Planterne skal have vand med lavt indhold af opløste mineraler, såsom regnvand eller destilleret vand. Vand gerne fra oven (med køligere vand) og jorden skal holdes konstant fugtig (men ikke våd). Potterne kan sættes på en underskål/bakke med vand, hvilket kan hjælpe med at sikre passende fugtighed.
Planterne kan også holdes i vindueskarm.
Temperatur og sollys
Planterne trives i køligere klima (15-25 grader) og vokser fint i fuld sol til let skygge. De trives fint på friland i Danmark og man kan forlænge vækstsæsonen ved at have dem i drivhus.
Alt efter oprindelse (fra mildere kystklima eller mere ekstremt indlandsklima) og evt. hybridisering er de mere eller mindre følsomme for frost og overophedning. For en god orden skyld kan de ved meget varme sommerdage (sjældent i Danmark) beskyttes mod overophedning ved. fx. at sætte den i let skygge eller afkøling af rødderne ved at placere af potten i større mængde vand eller ved brug af drypsystem.
Vinterpleje
Planterne er ret hårdføre og kan anekdotisk tåle helt ned til -35 grader om vinteren. De trives fint på friland i Danmark og visner ned (til rhizomet) om vinteren. Alt efter hvor planternes oprindelse er (bjergegne, lavland eller fremavlede) vil de være mere eller mindre frostfølsomme.
Fodring
Det er bedst at lade planten fange sit bytte selv og supplerende fodring er generelt ikke nødvendig. Der er lidt uenighed om planterne behøver gødning, da disse planter er tilpasset meget næringsfattige miljøer, men gødning vil formentlig ikke skade dem.
Sygdomme og skadedyr
Planterne rammes ofte af råd/svampesygdomme ved for stillestående vand eller for meget varme. God luftcirkulation omkring planten forsøges for at afhjælpe disse problemer. Desuden kan de blive ramt af spindemider.
Formering
Der er to primære metoder til formering: frøformering og deling:
Frøformering:
Dette er en mere tidskrævende metode:
- Stratificering: frøene kræver en kold stratificeringsperiode for at bryde dvalen. Dette indebærer at simulere vinterforhold ved at opbevare frøene i et fugtigt, koldt miljø (normalt omkring 4°C) i flere uger. Bland fx frøene med let fugtig sand eller sphagnummos og køl dem i en forseglet pose i 4 til 6 uger.
- Frøene sås efter stratificeringen på overfladen af passende jordblanding og skal holdes fugtigt, køligt og lyst
- Spirningen sker typisk over flere uger og jorden holdes konsekvent fugtig og lidt varmere
Først efter 7-10 år er planterne fuldvoksne.
Deling
Deling af planter i flere mindre sektioner (hver med sit eget rodsystem) er en hurtig og effektiv metode og udføres tidligt på foråret før vækstsæsonen begynder.
Jordstængelen (rhizomet) deles i flere sektioner. Hver deling skal have mindst en knop/vækstpunkt med skud og en del af rodsystemet. De nye planter vandes grundigt efter plantning for at få jorden til at sætte sig omkring rødderne og skal være lidt beskyttet mod kraftig sol i starten.
Kilder:
- Peter D’Amato: The Savage Garden
- Growing Carnivorous Plants, Barry A. Rice
- Personlig korrespondance med Martin Ravn Tversted og Jesper Thorup
- https://www.fs.usda.gov/wildflowers/plant-of-the-week/darlingtonia_californica.shtml
- https://www.fs.usda.gov/wildflowers/beauty/serpentines/communities/darlingtonia.shtml
- https://en.wikipedia.org/wiki/Darlingtonia_californica
- https://carnivorousplants.org/grow/guides/Darlingtonia
- https://www.carnivorousplants.org/grow/propagation/Darlingtonia
- https://www.theodorepayne.org/nativeplantdatabase/index.php?title=Darlingtonia_californica
- https://www.fs.usda.gov/database/feis/plants/forb/darcal/all.html
- https://viscum.dk/koedaedende-planter/darlingtonia/
- https://carnivorous.co.uk/darlingtonia-californica-care-guide
