Drosera binata - www.kødædendeplanter.dk

Generelt

Drosera binata også kendt som ‘gaffelbladet soldug’ er en flerårig soldug, som kan blive ret stor. Dens latinske tilnavn betyder ‘at have par’ er en henvisning til bladene, som er dikotomisk opdelte/gaflede og denne opdeling af bladene findes blandt soldugplanterne kun i denne art. Arten er den eneste art i Drosera-underslægten Phycopsis.

Arten blev første gang indsamlet allerede i 1792 og er også blevet nævnt af Charles Darwin i hans bog om kødædende planter i 1875.

Oprindelse og levevis

Den er hjemmehørende i Australien primært i kystnære vådområder fra Fraser Island i Queensland, sydpå ned gennem New South Wales og Victoria til Tasmanien og det sydøstlige hjørne af Sydaustralien. Desuden strækker udbredelsen sig helt til New Zealand, hvor den er almindelig under en højde på 1000 meter, og den findes udbredt på både Nord- og Sydøen og flere af de omgivende øer inkl. Stewart Island/Rakiura og helt ud til Chatham Islands. Udbredelsesområdet er primært i tempereret klima men strækker sig helt op i tropisk klima med vækst i alt fra bjergmoser til kystnære sumpe.

Beskrivelse

Som alle soldug-arter har Drosera binata kirtelhår på oversiden af bladene, der udskiller et klæbrigt stof. Dette fanger små byttedyr (især insekter), for at opløse og fordøjer dem for at få næringsstoffer.

Planten deles overordnet i to former: var. binata / T-formen og var. dikotoma.

D. binata var. binata eller ‘T-form’ er opkaldt efter sine blades form. Bladstilken er oftest ret lodret og fra den deler bladene sig til en T-form (oftest nærmere Y-form) med lange, smalle op til 2,5 mm brede bladspidser. Bladoversiderne er dækket af dybt røde kirtler. Stilkene er ofte dobbelt så lange som bladene og er olivengrønne og bliver bronze-farvede/rødere, jo ældre de bliver. Planterne er meget udbredte og robuste plante og kan blive fra 6 cm til op til 30 cm i højde. Planter fra koldere områder vil typisk ikke vokse sig så store i forhold til planter fra varmere dele af udbredelsesområdet.

D. binata var. dichotoma har bladstilke, der er gulere over i æbelgrønne og røde og bladene deler sig typisk i fire bladspidser (selvom det kan deles i helt til otte bladspidser). Denne type findes kun i et mindre udbredelsesområde i det østlige Australien nord for Sydney. Planterne bliver også samlet op til 25 cm i højde og vokser langsommere. Der findes flere varianter herunder D. binata var. dichotoma ‘Small Type’ og D. binata var dichotoma ‘Giant Type’ (særlig stor form – op til næsten 60 cm),

D. binata var. mutifida er endnu mere forgrenet dannende alt fra 8 til op til 30 bladspidser med varianten D. binata var. multifida f. extrema (med op til 60-70 bladspidser).

Planterne har generelt et veludviklet rodnet af tykke sorte rødder med lange hårede udløbere. Over årene danner planterne store klumper af rødder.

Blomstring

Blomsterne er store op til 1-1½ cm i diameter og normalt hvide (undertiden lyserøde). De er samlet på en lang, ofte let forgrenet, fast stilk, der kan være op til 48 cm lang (op til 76 cm for ‘Giant’-formen. Blomsterne skal (oftest) krydsbestøves med andre planter med anden arvemasse (ikke tilstrækkeligt at krydsbestøve med en klon fra samme plante). Dog kan enkelte arter være selvbestøvende og dermed producere store mængder frø.

Læs mere

Pleje

Denne art er generelt nem at få til at overleve, hvis man husker det klima, som den vokser i (oprindeligt).

Jord:

Som jordblanding fungerer standard-blandingen med 1:1 spagnum og perlite. Alternativt spagnum-sand-blanding i forhold 1:1-2. De trives generelt gerne i lidt større potter.

Lys:

Planterne kan stå i fuld sol – jo mere sol desto mere intens farvning får bladene ofte (oftest mere røde)

Vand:

Planterne skal altid holdes fugtige og trives med underpotter. De må ikke udtøre hvilket også gælder om vinteren.

Temperatur og overvintring

Generelt kan planterne om sommeren tåle temperature op til 35 grader. Dog gælder det selvfølgeligt at planterne har præferencer alt efter hvor i udbredelsesområdet de kommer fra.

De fleste Drosera binata-former gennemgår om vinteren en periode med dvale. Planterne holder op med at producere nye blade og visner helt tilbage, således at der kun er en hvilende del tilbage under jorden (roden med vækstknopper).

Planter fra de køligere tempererede områder fra fx. Tasmanien og de New Zealandske former vil kunne klare sig udenfor året rundt med perioder med frost og nogle af disse planter vil endda kunne klare frost ned til to-cifrede frostgrader.

Dog er det dog tilrådeligt generelt at beskytte planterne mod hårdere frost i fx. et udhus/garage med mindre man kender plantens oprindelse og dermed dens oprindelige klima.

Planter fra de varmeste af udbredelsesområderne (fx. D. binata var. multifida) har ikke brug for hvile og kan holdes under kunstlys om vinteren, for at holde væksten i gang.

Omplantning:

Planterne skal omplantes i starten af vækstsæson (forår)

Formering

Frø

Planterne kan frøformeres og spirer fint ved stuetemperatur. Enkelte arter er selv-bestøvende og kan dermed medføre udbredt spredning. I starten er planterne rundbladede, hvorefter de gradvist udvikler de typiske langstrakte og forgrenede blade.

Deling af vækstpunkter

Planterne kan nemmest deles med rodstiklinger om foråret, hvor nye planter kan laves ved at opdele rodklumperne. Nye planter kan så vokse fra ud af vækstknopperne.