Generelt og forekomst
De flotte og store fluetrompeter er generelt lette at dyrke, fanger et utal af byttedyr og har smukke blomster.
Planterne er først gang blevet beskrevet af botanikeren Michel Sarrazin, som har givet slægten navnet. De blev i 1793 beskrevet som insekt-fangende i de trompet-formede blade, uden at der blev troet at planten kunne have gavn af dette. Darwin mente sidenhen at de var kødædende, men undersøgte dem ikke og først i slutningen af 1800-tallet bevidste Dr. Joseph H. Mellichamp at fluetrompet-slægten var ‘kødædende’.
Fluetrompeterne er i familien Sarraceniaceae sammen med de kødædende slægter Heliamphora og Darlingonia.
Udbredelse og habitat
Der er aktuelt karakteriseret 11 arter, der primært vokser i den sydøstlige del af USA. Arternes udbredelse strækker sig dog helt fra Florida i syd, Texas i vest og helt op til Canada i nord. Arterne er i kraftig tilbagegang og det anslås at der er mindre end 5% tilbage af den oprindelige bestand.
Klimaet på de sydøstlige kystnære sletter, hvor hovedparten af planterne lever, er varmt-tempereret med regn året rundt, varme og fugtige somre og kolde vintre ofte med rimfrost om natten (af og til kortere perioder med frost og sjældnere let snefald).
Planterne findes enkeltvist eller i kolonier på åbne, permanent våde, græs-savanner, sumpe og lignende våde områder. Jorden er sandet tørv ofte opstået fra sphagnum-mos. Der kan være spredte nåletræer eller andre træer på områderne, men planterne vil foretrække de mest solrige steder og undgå skygge. Områderne var tidligere ofte udsat for lyn-nedslag (og senere også menneskeskabt afbrænding) med deraf følgende steppebrande. Dette holdt områderne åbne og græsdækkede, hvilket gjort at planterne trives på disse jorde.
Den langt største trussel mod fluetrompet-slægtens arter er et kraftigt svind af deres levesteder, men også menneskers indsamling af planterne – dels til privat og dels til industriel dyrkning – truer flere af arterne.
Vækstforhold og årstider
Fluetrompet-arternes vækstsæson strækker sig typisk fra april til september/oktober, men planterne har brug for alle 4 årstider. Hvis planterne får sæson-svingningerne vil de sædvanligvis også blomstre hvert forår. Forløbet er således:
- Forår: planterne blomstrer og sidste års frø spirer
- Sommer: planterne skyder trompeter.
- Efterår: planterne er der bare og skyder evt. phyllodier (vinterblade)
- Vinter: plantens hvileperiode
Alle arterne kan tåle let frost, men især de nordlige arter og deres hybrider tålere kraftigere frost (S. flava, nordlige former af S. purpurea).
Beskrivelse
Blomster
Vækstsæsonen starter efter vinterdvalen. De fleste planter starter sæsonen med at blomstre og hver vækstpunkt sætter en blomst på en 30-90 cm høj blomsterstilk. De første trompeter kommer til syne fra rodstængelen kort efter at blomsterknoppen er dannet, men planten blomstrer færdigt før trompeterne åbner.
Blomsterne er mellem 3-10 cm i diameter og hænger vendt på hovedet ned fra stilken. De 5 kronblade hænger fra blomsten og er gul eller har rødlige nuancer. Blomsterne holder i 1-2 uger, hvor de kan bestøves og bestøves primært af bier.
Blomsterne er meget snedigt opbygget for at undgå selv-bestøvning. De bestøvende insekter kan kun komme hen til nektaren ved at kravle over de fem støvfangere mellem kronbladene, således at forrige plantes pollen kan afgives. Når de først er indenfor blomsten bliver de af støvknapperne overdrysset med gul pollen og for derefter at komme ud, kravler de gennem kronbladene og undgår dermed kontakt med støvfangeren og selv-bestøvningen undgås.
Hver art blomstrer på hver sit tidpunkt mellem sidst i februar til maj. Dette udelukker ofte kryds-bestøvning mellem to arter af fluetrompeter, der vokser sammen, men det sker dog alligevel hyppigt i naturen, at to arter blomstrer samtidigt. Dette resulterer i en myriade af hybrider (se også under fluetrompet-hybrider).
Næsten alle arters blomster er lugtende – enten stærk, mild, sødlig eller muggen. Når kronbladene falder af forbliver dækbladene, frugtknuden og grifflen siddende tilbage sommeren over til frødannelsen er færdig om efteråret. Efter at kronbladene er faldet af åbnes trompeterne.
Trompeter
Trompeterne dannes fra foråret til sidst på sommeren eller tidligt efterår. Nogle arter danner trompeter kontinuerligt gennem hele vækstsæsonen, mens andre skyder trompeter i perioder: forår, tidlig sommer og sen sommer. Hver individuel trompet er på sit højeste i en periode mellem nogle uger til et par måneder. Efter dette begynder de at visne og er da ofte fyldt med insekter. Efter efterårets jævndøgn stopper de fleste arter at producere trompeter.
Trompeternes lokke mekanisme er overordnet dels lokkende med nektar og dels med farver. Det er antaget at nektarens indholdsstoffer også bidrager til at fange byttedyrene fx. er et stof kaldt ‘coniin’ blevet isoleret (fra S. flava). Dette narkotiske stof kan paralyserer og i sidste ende dræbe insekter, der drikker nok af det.
Foruden for den mest almindelige fælde, den lodrette fald-trompet, findes der også den vandrette ruse-trompet (S. psittacina) eller druknings-trompeten (S. purpurea). I de typisk trompeter vil byttedyrene fanges i bunden og nedbrydes af syrer og fordøjelsesenzymer (jo flere dyr der bliver fanget, desto mere udskilles der fra bladenes bund). Desuden vil mikroorganismer også til dels bidrage til nedbrydningen. Insekternes bløddele nedbrydes langsomt og planten optager nærings-suppen gennem væggen og får dermed nitrogen, kalium, phosphor og andre sporstoffer, som mangler i plantens jord. Undersøgelser har vist at mineraler er meget bestemmende for planternes evne til at blomstre og få frø.
Phyllodier
Et par af arterne (bl.a. S. flava) skyder om efteråret nogle blade, der ikke er trompet-formede. Bladene er korte og kan ofte holde vinteren over.
Frø
Planterne sætter oftest frø om efteråret, hvor frøkapslen bliver brun og sprækker. Frøene begynder at spire i sen-vinteren og foråret, når vejret bliver varmere. Ved afslutningen af første vækst-sæson vil trompeterne være 3-5 cm lange og efter 5-8 år er planten fuldvoksen. Over årene vil der blive dannet en tyk, forgrenet underjordisk rodstængel, fra hvilken der udgår en del vækstpunkter (der hver repræsenterer en plante overjordisk).
Pleje
Jord:
Man kan bruge levende sphagnum-mos (skulle efter signe være det optimale), men som standartjord kan sagtens bruges fin ugødet sphagnum(-tørv). Til den kan der evt. blandes noget kalkfrit grus (i forholdet 3:1) eller kaltfrit sand (i forholdet 1:1 og for S. psittacina 5:1) og desuden er det gavnligt at tilsætte lidt levende sphagnum-mos. Jorden bør kun være svagt sur.
Alternativt kan der bruges ‘perlite’ (hvidt mineralprodukt) blandet med sphagnum 1:1, med sand 1:1 eller med sand og sphagnum i forholdet 2:1:1 eller 1:1:2.
Potterne bør være af plastik eller glaseret keramik. Små planter kan nøjes med 10 cm potter, voksne bør være i 15-20 cm potter. Nemmest er det at bruge potter med underskål.
Omplantning:
Omplant kun om foråret ca. hver 2.(-5.) år, når potterne bliver for små for planterne. Det er strengt forbudt at omplante om vinteren!
Vand:
Jorden skal holdes godt fugtig året rundt, da planterne er følsomme overfor udtørring. De bør dog ikke stå i vand i længere tid (bortset fra S. psittacina, der bedst stilles permanent i ca. 1 cm vand (den behøver ikke at blive oversvømmet for at vokse godt)).
Lys:
Så meget lys som muligt både indendørs og udendørs (dog kan det i drivhuse være nødvendigt med svag skygge i middagssolen). Planterne har brug for lys for at få farvning af bladene – jo mere lys, desto mere farve.
Specielt arter med oprejste trompet er meget lyskrævende. Planterne vokser bedst udenfor og ikke så godt indenfor og især ikke i terrarier. Arter ordnet efter tiltagende krav til lys: S. purpurea, S. psittacina, S. rubra, S. minor, S. flava, S. oreophila, S. alata og endelige har S. leucophylla brug for mest lys. Dette følger fint regelen om at jo lavere planterne er desto bedre er de tilvænnet til mindre lys fx. pga. ovenliggende vegetation. Frøplanter af de fleste arter kan dog også vokse fint uden så meget lys.
Hvis trompeterne er slatne og vælter/knækker får de ikke nok lys (trompeterne skal kunne holde deres egen vægt).
Fodring:
Udendørs er det kun sjældent nødvendigt, da planterne er ret grådige. Indendørs kan der fodres med tørrede eller levende insekter.
Sygdomme og skadedyr
Frøene kan angribes af svamp og de voksne planter angribes typisk af bladlus og skjoldlus.
Formering
Bestøvning:
Hvis man ikke skal sætte sin lid til tilfældig bestøvning af blomsterne kan dette gøres selv. Støvknapperne frigiver, hvis de er modne, gul pollen. Dette kan opsamles med en fin pensel og duppes på støvdragerne, som er små forhøjede hager, der sidder på indersiden af griflens hjørner. Støvdragerne er modne i typisk 7-10 dage og pollenen skal anbringes på dem et par gange for at få det optimale resultat. Pollen kan godt opbevares i køleskab i noget aluminiumsfolie i nogle uger, hvis det skal bruges til at bestøve blomster fra arter, der blomstrer senere.
Frø:
De rødbrune frø opsamles om efteråret og der kan være flere hundrede. Frøene er på størrelse med et stort knappenålshoved og opbevares bedst i nogle måneder tørt og koldt (3-7 grader) fx. indtil forårets komme i februar. Derefter sås de spredt på jorden (skal ikke begraves). Frøene skal derefter holdes fugtigt og koldt i nogle uger for at spire derefter (kan evt. opbevares i køleskab i 4-6 uger). Efter forberedelsen sættes frøene i varmere omgivelser og delvist sol, hvor frøene så begynder at spire.
Deling af vækstpunkter:
De fleste fluetrompet-arter danner år efter år nye vækstpunkter. Nogle arter som fx. S. rubra udvikler i løbet af få år over 50 vækstpunkter, mens andre som S. purpurea og S. psittacina kun meget langsomt danner nye vækstpunkter. Planternes vækstpunkter kan let deles ved omplantning (vækstpunkterne skal dog have dannet egne rødder, før de kan fraspaltes), hvor de plantes vandret overfladisk i jorden.
Man kan anspore planters gamle rodstængeler til at danne nogle nye vækstpunkter. Dette kan gøres ved at blotlægge noget rodstængel og skære den halvt igennem. Dette kan gøres mange steder og nye vækstpunkter vil typisk komme langs disse snit. Efter ca. 1 år kan disse vækstpunkter fraspaltes.
Hvis der er antræk til blomsterdannelse i nye planter, klippes disse af, da blomstring udmatter planterne.
Rodstængel-stiklinger:
Under omplantning kan der også skæres 5 cm lange stiklinger af plantens rodstængel, selvom der ikke er vækstpunkter. Disse kommes vandret og overfladisk i jorden ved stuetemperatur. En sund rodstængel er hvid som en kartoffel og brune, ældre dele kan skæres fra.
Planternes arts- og underarts-inddeling er stadig omdiskuteret, men den her på siden brugte vil være den mest gængse inddeling.
Kilder:
- Peter D’Amato: The Savage Garden
- Personlig korrespondance med Martin Ravn Tversted