Sarracenia flava - www.kødædendeplanter.dk

Generelt

Planten er ret let dyrkelig og er efter S. purpurea den mest populære fluetrompet. Selvom nogle af varianterne ikke er særligt farverige overskygger arten med dens prægtige blomster alle andre arter af fluetrompet-slægten. Disse blomster har (oftest) kraftigt gule kronblade, hvilket har givet planten sit navn (‘den gule fluetrompet’).

Oprindelse og habitat

I naturen vokser den langs USAs sydøst-kyst fra Alabama, Florida og Georgia op til North Carolina, South Carolina og et par steder i Virginia (hvor den næsten er udryddet).

Sarracenia flavas variant S. f. var. rubricorpora kommer fra Florida-halvøen, mens de andre varianter typisk findes i Carolina-staterne og i de andre udbredelsesområder.

Planterne vokser på sumpede steder, ofte sammen med Sphagnum-mos. De tåler frost og er ret hårdføre

Planterne er truet af habitat-ødelæggelse ligesom de fleste andre kødædende planter.

Beskrivelse og inddeling

Planten har store, flotte, smalle, oprejste trompeter, som kan blive op til 1 meter høje (mere almindeligt er dog ‘kun’ 50 cm). De udgår fra den vandret voksende rodstængel og er smallest ved basis og videst ved åbningen. Åbningen er let udbuende med en ret bred læbe. Fra åbningen udgår en ret smal hals, hvorpå der sidder et næsten vandret låg. Dette dækker over åbningen med en vis afstand, holder regnvand ude og tjener som landingsplads for flyvende insekter. Omkring fældens åbning udskilles nektar og andre stoffer som fx. giftstoffet coniin, som delvist bedøver byttet.

Kravlende insekter følger nektar-spor op langs trompeten, især langs den lille sammenføjningskam på tropetens forside. Forskellige farve-tegninger med mere eller mindre kraftig kartegning på trompeterne fører insekterne op mod åbningen og insekterne kan (delvist bedøvet af indholdsstoffer i nektaren) nå til åbningens kant eller under låget. På disse områder er det svært at få fodfæste og byttet kan falder ned i trompeten, hvor yderligere bevægelse medfører at byttet føres længere ned. Indersiden af trompeten er spejlglat så at insekterne sjældent få fodfæste igen for at kan komme op, samtidig med at den øvre del af trompeten indvendigt er beklædt med nedad-rettede stive hår, som fører byttet yderligere ned. Trompetens nederste del udskiller fordøjelsesenzymer og væskeniveauet rejser sig gradvist jo flere byttedyr der er blevet fanget. De første byttedyr vil typisk drukne i fordøjelsesenzymerne, som opløser dem bortset fra exoskelettet, som bliver tilbage i trompeten. Planterne fanger så store mængder af byttedyr at trompeterne kan vælte pga. vægten. Typisk er byttedyrene fluer, myrer, hveps, biller og natsommerfugle.

De bedste trompeter laves om foråret og sommeren, selvom nogle varianter fortsætter trompet-væksten til tidligt efterår.

Sidst på sommeren skyder planten de korte fyllodier, der ligner flade iris-blade. Disse kan blive på planten vinteren over, længe efter at trompeterne er visnede.

Der findes en del naturligt forekommende varianter (ud over de fremavlede), som hovedsageligt adskiller sig fra hinanden på trompeternes pigmentering:

Sarracenia flava var. flava: nogen rød kartegning især på det røde halsstykke
Sarracenia flava var. atropurpurea: trompeterne (inkl. låg) er fuldstændig dybt-røde
Sarracenia flava var. maxima: helt grøn, da trompeterne mangler rød farve (selvom anthocyanin findes i de unge blade og nogle af phyllodierne); en normal-størrelse (trods navnet ‘maxima’)
Sarracenia flava var. ornata: trompeterne har rød halsstykke og kraftig kartegning af hele trompeten inkl. låget så at planten ser nærmest stribet ud
Sarracenia flava var. rugelii: trompeterne har et rødt eller lilla halsstykke (som en plet) og ingen kartegning
Sarracenia flava var. cuprea: trompeterne grønne med et rødligt eller kobber-farvet låg
Sarracenia flava var. rubricorpora: trompeterne er røde og låget er gult eller grønt med kartegning

Varianterne kan også krydses indbyrdes og krydses med andre arter dannende hybrider.

Blomstring

Blomsten har 5 lange gule kronblade, der hænger ned over den paraply-lignende blomst og blomstens opbygning fremmer krydsbestøvning. Den sidder på en ca 50 cm lang blomsterstilk.

Blomstrer ofte som en af de første fluetrompet-arter (i naturen somme tider allerede sent i februar i de sydligste egne af udbredelsen). I Danmark blomstrer planterne i forsommeren.

Blomsterstilken kommer frem mellem trompeterne og bliver lige så høj eller lidt højere end trompeterne. Stilken bærer én stor lang og slank blomst med lange, hængende, oftest kraftigt gule kronblade (kan være gulgrøn eller cremefarvet).

Læs mere

Pleje

Jord:

Som jordblanding fungerer blandingen 1:1 af spagnum/perlite godt. Alternativt til perlite kan bruges kalkfrit sand/grus.

Små planter kan nøjes med 10 cm potter, voksne bør være i 15-20 cm potter.

Lys:

Planterne trives som sommeren i fuld sol (dog kan det i drivhuse være nødvendigt med svag skygge i middagssolen). Skal stå lyst om vinteren.

Vand:

Jorden skal holdes godt fugtig året rundt, da planterne er følsomme overfor udtørring. De bør dog ikke stå i vand i længere tid

Temperatur:

Planterne er godt frosttolerante det er blevet beskrevet at de kan tåle helt ned til -35 grader. De kan vokse let om vinteren, hvis vinteren ikke er for kold.