Sarracenia flava

Generelt

Sarracenia flava

Planten er ret let dyrkelig og er efter S. purpurea den mest populære fluetrompet. Selvom nogle af varianterne ikke er særligt farverige overskygger arten med dens prægtige blomster alle andre arter af fluetrompet-slægten. Disse blomster har (oftest) kraftigt gule kronblade, hvilket har givet planten sit navn (‘den gule fluetrompet’).

Oprindelse

I naturen vokser den langs USAs sydøst-kyst fra Alabama og Florida op til et par steder i Virginia, hvor den næsten er udryddet. Planten er blevet indført til Pennsylvania med nogen succes.

Sarracenia flavas variant S. f. var. rubricorpora kommer fra Florida-halvøen, mens de andre varianter typisk findes i Carolina-staterne og evt. i de andre udbredelsesområder.

Habitat

Planterne vokser på sumpede steder, ofte sammen med Sphagnum-mos. De tåler frost og er ret hårdføre. Planterne er oftest truet af habitat-ødelæggelse.

Beskrivelse og inddeling

Planten har store, flotte, smalle, oprejste trompeter, som kan blive mellem ½-1 meter høje. De udgår fra den vandret voksende rodstængel og er smallest ved basis og videst ved åbningen. Åbningen er let udbuende med en ret bred læbe. Fra åbningen udgår en ret smal hals, hvorpå der sidder et næsten vandret låg. Dette dækker over åbningen med en vis afstand, holder (modsat S. purpureas låg) al regnvand ude og tjener som landingsplads for flyvende insekter.

Sarracenia flava

Kravlende insekter følger nektar-spor op langs trompeten, især langs den lille sammenføjningskam på tropetens forside. Forskellige farve-tegninger på trompeterne fører insekterne op mod åbningen og insekterne er tilsyneladende godt lakkede til af nektaren når de når til åbningens kant eller under låget, hvor det er meget svært at få fodfæste. Byttet falder ned i trompeten og vingeslag kan medføre til undertryk, som suger insekterne længere ned. Indersiden af trompeten er så spejlglat at insekterne sjældent få fodfæste igen og komme op. Længere nede i trompeten findes der så nedad-rettede stive hår, som får byttet yderligere ned. Trompetens nederste del udskiller fordøjelsesenzymer og væskeniveauet rejser sig gradvist jo flere byttedyr der er blevet fanget. De første byttedyr vil typisk drukne i fordøjelsesenzymerne, som opløser dem bortset fra exoskelettet, som bliver tilbage i trompeten. Planterne fanger så store mængder af byttedyr at trompeterne kan vælte pga. vægten. Typisk er byttedyrene fluer, myrer, hveps, biller og natsommerfugle.

De bedste trompeter laves om foråret og sommeren, selvom nogle varianter fortsætter trompet-væksten til tidligt efterår. Sidst på sommeren skyder planten de korte phyllodier (sekundære blade), der ligner flade iris-blade. Disse kan blive på planten vinteren over, længe efter at trompeterne er visnede (indendørs dannes der som regel ikke phyllodier om efteråret).

Der findes en del naturligt forekommende varianter (ud over de fremavlede), som hovedsageligt adskiller sig fra hinanden på trompeternes pigmentering. Navngivningen (taxonomien) for disse planter har været meget rodet og inkonsekvent gennem en årrække. Den nedenstående opdeling i 7 varianter er den nyeste og vist nok gældende:

  • Sarracenia flava var. flava: trompeterne har rødt halsstykke og forskellig mængde af kartegning optræder, men kartegningen er aldrig et dominerende træk af pigmenteringen
  • Sarracenia flava var. atropurpurea: trompeterne (inkl. låg) er fuldstændig dybt-røde

    Sarracenia flava blomst

  • Sarracenia flava var. maxima: trompeterne mangler rød farve, selvom anthocyanin findes i de unge blade og nogle af phyllodierne; en normal-størrelse (trods navnet ‘maxima’) plante
  • Sarracenia flava var. ornata: trompeterne har rød halsstykke og kraftig kartegning af hele trompeten inkl. låget – planten ser stribet ud
  • Sarracenia flava var. rugelii: trompeterne har et rødt eller lilla halsstykke, et stort låg og ingen kartegning
  • Sarracenia flava var. cuprea: trompeterne grønne med et rødligt eller kobber-farvet låg
  • Sarracenia flava var. rubricorpora: trompeterne er røde og låget er gult eller grønt med kartegning

Ikke alle S. flava-planter hører til én af kategorierne fx. hvis de er krydninger mellem varianterne.

En lidt ældre opdeling er opdeling i ‘Typical’ (typisk: var. rugelli), ‘Veined’ (kartegnet: var. flava og var. ornata), ‘Coppertop’ (kobber-top: var. cuprea), ‘All Green’ (helt grøn: var. maxima), ‘Red Tube’ (rød trompet: var. rubricorpora) og ‘All Red’ (helt rød: var. atropurpurea).

Blomstring

Blomstrer ofte som en af de første fluetrompet-arter (i naturen somme tider allerede sent i februar i de sydligste egne af udbredelsen). Blomstringen falder i Danmark om forsommeren.

Blomsterstilken kommer frem mellem trompeterne og bliver lige så høj eller lidt højere end trompeterne. Stilken bærer én stor lang og slank blomst med lange, hængende, oftest kraftigt gule kronblade (kan være gulgrøn eller cremefarvet).