Sarracenia psittacina

Generelt

Sarracenia psittacina

Modsat de andre planter i fluetrompet-slægten ser det ud til at denne art har mere til fælles med Darlingtonia-slægten end med typiske fluetrompet-arter. Planten er opkaldt efter trompeternes krogede form – papegøje er på latin ‘psittacus’.

Oprindelse

Planterne findes på de kystnære sletter gennem hele det sydlige Georgia, Florida og vest ind i det sydlige Louisiana og Mississippi.

Habitat og vækstforhold

Vokser på meget fugtige og lavtliggende områder i sumpede savanner på nærringsfattig jord. Områderne bliver ofte oversvømmet ved regnskyl.

Planterne kan i Danmark ikke overleve på friland, men skal dyrkes i drivhus (for at give dem lang nok vækstsæson). Planterne er dog frosttolerante.

Beskrivelse

Trompeterne er liggende langs jorden i roset-form og bliver typisk 12-20 cm lange (specielle varianter i Mississippi og Okefenokee-sumpen kan blive over 30 cm lange). Trompeterne har en lang, bølget kam besat med nektar. Denne ender ved den lille cirkulære indgangen, som er formet som en tragt, hvis mindste diameter er ca. 5 mm. Indgangen fører ind i en hul, oppustet hætte og er inden i hætten omgivet af en krave, så fælden ligner i opbygningen en ruse. Hætten ender i en spids opad og nedad fører ind i selve trompetens rør. På bagsiden af hætten og på den øverste del af den smalle trompet er der mange gennemskinnelige vinduer (lignende dem hos S. minor og Darlingtonia). Endelig er indersiden af trompeten besat af talrige ekstra-lange, nåle-agtige hår, som peger ind mod trompetens basis. Trompeterne bibeholdes hele vinteren over.

Byttedyr, der kommer ind i hætten, vil kun meget sjældent kunne finde ud igen pga. den foldede indgang. Lyset, der skinner ind i trompeten, lokker yderligere og til sidst bliver byttedyrene desuden hindret i at vende om af hårene inde i selve trompeten. Dermed ender det oftest ved fordøjelses-enzymerne i trompeternes basis.

Når planterne bliver oversvømmede kan de fange store mængder haletudser, myggelarver, dafnier og andre vandlevende dyr. Når vandet fortager sig igen fortsætter planten sin fangst af myrer, snegle og andre kravlende dyr.

Planterne er variable i naturen, hovedsagelig i farve og bladstørrelse. De typiske blade er grønne mod trompetens basis og hvide med rød-brunlig nettegning ved åbningen. Der findes dog andre varianter fx. store trompeter som fortrinsvis er røde og hvide, og som i andre fluetrompet-arter findes der også en fuldstændig grøn form.

Blomsterne er røde og har en mild, sød lugt. Planten blomsterer i forsommeren.

 

Kilder:

  • Peter D’Amato: The Savage Garden
  • Personlig korrespondance med Martin Ravn Tversted