Sarracenia purpurea

Generelt

Sarracenia purpurea

S. purpureas underart venosa var den første plante fra denne art der blev beskrevet, hvorfor hele arten blev opkaldt S. purpurea (‘den purpur-farvede fluetrompet’). Planten er, næst efter Venus Fluefanger, den mest udbredte kødædende plante-art og de solgte varianter er meget nemme at holde. Planterne kan blive 20-30 år gamle.

Oprindelse og inddeling

Planterne findes i Nordamerika fra Georgia til Mississippi og langs Atlanterhavskysten fra Labrador (Quebec, Candada) til Florida. S. purpurea er den eneste art af fluetrompeter, der findes nord for Virginia.

Arten forefindes i to underarter (subspecies, ssp):

  • S. p. ssp. purpurea (den nordlige underart) findes fra Newfoundland og Maine ned langs kysten til New Jersey og vestligt spredende sig gennem ‘Great Lakes region’ ind i store områder af Canada. Der findes en  form (f.), der adskiller sig fra resten:
    • S. p. ssp. p. f. heterophylla findes udelukkende i det nordlige Michigan og tilstødende Canadiske sumpe
  • S. p. ssp. venosa (den sydlige underart) findes fra New Jersey ned til sletterne ved Den Mexicanske Golfs kyst i Louisiana. Underarten har følgende varianter (var.):
    • S. p. ssp. v. var. venosa
    • S. p. ssp. v. var. burkii findes ved sletterne ved Golfens kyst (inkl. formen luteola) (nogle mener at denne variant er en særskilt art og benævner disse Sarracenia rosea resp. Sarracenia rosea f. luteola)
    • S. p. ssp. v. var. montana findes i Georgias bjerge

S. p. ssp. purpurea er blevet udsat og vokser vildt flere steder i Europa (i Danmark bla. på Sjælland).

Habitat

Planterne vokser på sumpede områder oftest på sur sphagnum (i basisk mergel-vådområder ses planter, der er mere skrøbelig af udseende).

Klimaet er på de sydøstlige kystnære sletter er varmt-tempereret med regn året rundt, varme og fugtige somre og kolde vintre ofte med rimfrost om natten (af og til kortere perioder med frost og sjældnere let snefald). De nordlige områder (S. p. ssp. purpurea) derimod oplever ekstremt kolde vintre ofte med meget sne.

Beskrivelse

Sarracenia purpurea i naturen

Bladene er vokset sammen i trompet-formede rør og udgår i rosetter fra den vandretvoksende rodstængel (af og til kan der, især ved dyrkning i skygge, dannes blade uden rør (phyllodier)).

Bladene ligger mere eller mindre ned langs jorden i den nedre del, mens den ydre del er opstigende.  Bladene kan blive op til 45 cm lange (typisk 10-20 cm) og hele planten er ligeledes ofte 10-20 cm høj. Rørene smalner til mod basis, er mere vide og noget oppustede ovenfor midten og lidt indsnørede øverst ved åbningen. fluetrompet-arternes karakteristiske låg er i denne art lodret-stillet og i forlængelse af trompeten. Låg-delen er ofte noget bølget og trompeten er dermed åben opadtil, hvilket tillader at regnvandet samles i trompeten (modsat andre fluetrompet-arter).

Efter inderfladens funktion i fangsten kan bladenes rørdel opdeles i to zoner: øverste zone (inkl. låget) med lange, strittende, nedadrettede hår. Insekter, der griber fat i disse, vil ofte glider ned af dem, fordi de er våde af nektar. Dermed falder de ned i den nedre zone, der består af fordøjelses-brønden, der er fyldt med regnvand. Dér drukner de og fordøjes langsomt i en suppe af bakterier og nogle svage enzymer.

Man kan adskille underarterne ved kendetegnene således:

Sarracenia purpurea blomst

  • S. purpurea purpurea:
    • trompeterne smallere og længere og er meget glatte på bagsiden
    • trompeterne røde om sommeren og bladene kan oftere overleve vintre uden at blive brune
    • mindre låg
    • er ofte mere talrige og tættere voksende (kan danne store ‘kager’)
  • S. purpurea venosa:
    • kortere, mere buttede og fyldige trompeter, der er behårede på bagsiden
    • trompeter grønne med rød tegning (alt efter type dog naturlig variation fra helt grønne til røde og rødbrune trompeter)
    • større og jævnkantet låg
    • færre trompeter

Anthocyanin giver planterne det røde pigment og mangler i to former af arten: S. p. ssp. p. f. heterophylla og formen S. p. ssp. v. f. burkii luteola

Blomstring

Midt mellem bladbaserne fremkommer blomsterstilken, der bærer en stor blomst med interessante bygningstræk og stærk duft.

Blomstring normalt i forsommeren (i Danmark), mens blomstrings-sæsonen i naturen er fra marts sydligst til først i august nordligst.

Farverne kan svinge fra lyserøde, over røde (hyppigst) til rødviolette og bronzefarvede. Særligt specielle er S. p. ssp. p. f. heterophylla, der har gulliggrønne blomster og S. p. ssp. v. var. burkii der har karakteristiske lysrøde kronblade (evt. hvid-spraglet) og bleg grønlig-hvid griffel.