Generelt
S. purpureas underart venosa var den første plante fra denne art der blev beskrevet, hvorfor hele arten blev opkaldt S. purpurea (‘den purpur-farvede fluetrompet’). Planten er, næst efter Venus Fluefanger, den mest udbredte kødædende plante-art og de solgte varianter er meget nemme at holde. Planterne kan blive 20-30 år gamle.
Oprindelse og inddeling
Planterne findes i Nordamerika fra Georgia til Mississippi og langs Atlanterhavskysten fra Labrador (Quebec, Candada) til Florida. S. purpurea er den eneste art af fluetrompeter, der findes nord for Virginia.
Arten forefindes i to underarter (subspecies, ssp):
- S. p. ssp. purpurea (den nordlige underart) findes fra Newfoundland og Maine ned langs kysten til New Jersey og vestligt spredende sig gennem ‘Great Lakes region’ ind i store områder af Canada. Der findes en form (f.), der adskiller sig fra resten:
- S. p. ssp. p. f. heterophylla findes udelukkende i det nordlige Michigan og tilstødende Canadiske sumpe
- S. p. ssp. venosa (den sydlige underart) findes fra New Jersey ned til sletterne ved Den Mexicanske Golfs kyst i Louisiana. Underarten har følgende varianter (var.):
- S. p. ssp. v. var. venosa
- S. p. ssp. v. var. burkii findes ved sletterne ved Golfens kyst (inkl. formen luteola) (nogle mener at denne variant er en særskilt art og benævner disse Sarracenia rosea resp. Sarracenia rosea f. luteola)
- S. p. ssp. v. var. montana findes i Georgias bjerge
S. p. ssp. purpurea er blevet udsat og vokser vildt flere steder i Europa (i Danmark bla. på Sjælland).
Habitat og vækstforhold
Planterne vokser på sumpede områder oftest på sur sphagnum (i basisk mergel-vådområder ses planter, der er mere skrøbelig af udseende).
Klimaet er på de sydøstlige kystnære sletter er varmt-tempereret med regn året rundt, varme og fugtige somre og kolde vintre ofte med rimfrost om natten (af og til kortere perioder med frost og sjældnere let snefald). De nordlige områder (S. p. ssp. purpurea) derimod oplever ekstremt kolde vintre ofte med meget sne.
Især de nordlige former og hybrider af disse er frosttolerante og kan dyrkes på friland i Danmark. Det er blevet beskrevet at planter fra S. p. ssp. purpurea kan klare helt ned til -35 grader frost.
Vækstsæsonen er typisk maj-oktober.
Hvis man vil forlænge deres vækstsæson kan dette gøres i et uopvarmet drivhus.
Beskrivelse
Bladene er vokset sammen i trompet-formede rør og udgår i rosetter fra den vandretvoksende rodstængel (af og til kan der, især ved dyrkning i skygge, dannes blade uden rør (phyllodier)).
Bladene ligger mere eller mindre ned langs jorden i den nedre del, mens den ydre del er opstigende. Bladene kan blive op til 45 cm lange (typisk 10-20 cm) og hele planten er ligeledes ofte 10-20 cm høj. Rørene smalner til mod basis, er mere vide og noget oppustede ovenfor midten og lidt indsnørede øverst ved åbningen. fluetrompet-arternes karakteristiske låg er i denne art lodret-stillet og i forlængelse af trompeten. Låg-delen er ofte noget bølget og trompeten er dermed åben opadtil, hvilket tillader at regnvandet samles i trompeten (modsat andre fluetrompet-arter).
Efter inderfladens funktion i fangsten kan bladenes rørdel opdeles i to zoner: øverste zone (inkl. låget) med lange, strittende, nedadrettede hår. Insekter, der griber fat i disse, vil ofte glider ned af dem, fordi de er våde af nektar. Dermed falder de ned i den nedre zone, der består af fordøjelses-brønden, der er fyldt med regnvand. Dér drukner de og fordøjes langsomt i en suppe af bakterier og nogle svage enzymer.
Man kan adskille underarterne ved kendetegnene således:
- S. purpurea purpurea:
- trompeterne smallere og længere og er meget glatte på bagsiden
- trompeterne røde om sommeren og bladene kan oftere overleve vintre uden at blive brune
- mindre låg
- er ofte mere talrige og tættere voksende (kan danne store ‘kager’)
- S. purpurea venosa:
- kortere, mere buttede og fyldige trompeter, der er behårede på bagsiden
- trompeter grønne med rød tegning (alt efter type dog naturlig variation fra helt grønne til røde og rødbrune trompeter)
- større og jævnkantet låg
- færre trompeter
Anthocyanin giver planterne det røde pigment og mangler i to former af arten: S. p. ssp. p. f. heterophylla og formen S. p. ssp. v. f. burkii luteola
Blomstring
Midt mellem bladbaserne fremkommer blomsterstilken, der bærer en stor blomst med interessante bygningstræk og stærk duft.
Blomstring normalt i forsommeren (i Danmark), mens blomstrings-sæsonen i naturen er fra marts sydligst til først i august nordligst.
Farverne kan svinge fra lyserøde, over røde (hyppigst) til rødviolette og bronzefarvede. Særligt specielle er S. p. ssp. p. f. heterophylla, der har gulliggrønne blomster og S. p. ssp. v. var. burkii der har karakteristiske lysrøde kronblade (evt. hvid-spraglet) og bleg grønlig-hvid griffel.
Pleje
Jord:
Som jordblanding fungerer blandingen 1:1 af spagnum/perlite godt. Alternativt til perlite kan bruges kalkfrit sand/grus.
Små planter kan nøjes med 10 cm potter, voksne bør være i 15-20 cm potter.
Lys:
Planterne trives som sommeren i fuld sol (dog kan det i drivhuse være nødvendigt med svag skygge i middagssolen). Skal stå lyst om vinteren.
Vand:
Jorden skal holdes godt fugtig året rundt, da planterne er følsomme overfor udtørring. De bør dog ikke stå i vand i længere ti
Temperatur:
Om vinteren kan S. purpurea ssp. purpurea godt tåle frost og kan godt vokse udendørs i Danmark året rundt.
S. purpurea ssp. venosa skal i modsætning skånes for hårdere frost og skal overdækkes, hvis den vokser udendørs – eller flyttes et et sted, hvor der er stort set frostfrit.
Overvintring
Planterne har i naturen en vinter-hvileperiode på 3-4 måneder.
Nogle af trompeterne bibeholdes til efter hvileperioden og udskiftes hurtigt, når vækstsæsonen starter.
Omplantning:
Se generelt om fluetrompet-slægten
Kilder:
- Peter D’Amato: The Savage Garden
- Personlig korrespondance med Martin Ravn Tversted