Der findes mindst 800 arter af kødædende planter (på engelsk ‘carnivorous plants’). Desuden findes der over 1000 hybrider (blandinger af to eller flere arter), hvoraf en del af dem endda også findes naturligt i naturen.

I 1793 blev det for første gang foreslået, at en plante kunne være kødædende. Dette var en mest ikoniske at alle kødædende planter: Venus fluefangeren. Charles Darwin bevidste sidenhen at den var kødædende med en række eksperimenter og kaldte den ‘one of the most wonderful plants in the world’.

Planterne vokser på næringsfattig og sur jord, som konstant er fugtig. De overlever og får tilskud af næringsstoffer ved at fange og fordøje levende organismer og herved få dækket deres nitrogen- (kvælstof-) og fosfat-behov. Således har disse planter en fordel og kan de vokse på steder, hvor det er svært for andre planter at overleve.

Der er masser af gode historier om kødædende planter som kan bruges som blikfang i medier fx. i BT. Samtidig er der masser af drama og mystik som blandet med fantasi har resulteret i en masse gode fortællinger både i film og i litteraturen bl. a. den klassiske ‘Little Shop of Horrors’ (‘Gys i blomsterbutikken’).

Taxonomi

Arterne er fordelt over følgende ordener, familier og slægter:

Orden Familie Slægt Udbredelse
 Caryophyllales Ancistrocladaceae Ancistrocladus (ca 20) Afrika, Indien og sydøstlige Asien
  Droseraceae Aldrovanda (1 art) Euroasien
    Dionaea – Venus Fluefanger (1 art) North og South Carolina (USA)
    Drosera – Soldug (ca 250 arter) hele verden
  Drosophyllaceae Drosophyllum (1 art) Portugal, vestlige Spanien
  Dioncophyllaceae Dioncophyllum (1 art) Vestafrika
    Habropetalum (1 art) Vestafrika
    Triphyophyllum (1 art) Vestafrika, Elfenbenskysten
  Nepenthaceae Nepenthes – Kandebærer (ca 160 arter) Indonesien, Australien, Madagascar
Ericales Sarraceniaceae Darlingtonia (1 art) nordvestlige USA
    Heliamphora (23 arter) nordlige og centrale Sydamerika
    Sarracenia – Fluetrompet (11 arter) sydøstlige USA, østlige Canada
  Roridulaceae Roridula (2 arter) Sydafrika
Lamiales Lentibulariaceae Genlisea (33 arter) Sydamerika, Afrika
    Pinguicula – Vibefedt (103 arter) Nordamerika, Europa, Asien
    Utricularia – Blærerod (ca 240 arter) hele verden
  Byblidaceae Byblis – Regnbueplante (8 arter) nordvestlige Australien
  Plantaginaceae Philcoxia (7 arter) Brasilien
Oxalidales Cephalotaceae Cephalotus (1 art) sydvestlige Australien
Poales Bromeliaceae Brocchinia (2 arter) Nordlige Sydamerika
    Catopsis (1 art) Florida (USA), Sydamerika
  Eriocaulaceae Paepalanthus (1 art) Brasilien
Asterales Stylidiaceae Stylidium (ca 300 arter) Australien

 

Dyrkning

Generelt kan de bedste forhold fås ved plantning i ugødet spagnum ofte blandet med noget drænerende fx. kalkfrit sand/grus eller kunstprodukter som perlite. Nogle arter af f.eks. kandebærer-familien plantes kan dog også plantes i ren spagnum.

Man skal huske at gennemvæde spagnum-blandingen med rigelig vand før planten plantes i den og planterne skal plantes om hver 1-2 år.

Planterne skal generelt ikke gødes og kan få deres næring fra fælderne. Dog vokser de bedre hvis de får noget næringstilskud og kan fodres med insekter eller special-blandinger (og IKKE med med kød, da for meget ernæring ad gangen får fælderne til at rådne).

Vanding skal ske med regnvand eller demineraliseret vand. Til nød kan meget blødt vand fra hanen også anvendes (men det findes ikke størstedelen af Danmark).

Planterne må ALDRIG udtørre. Som hovedregel kan planterne stå og soppe i ½-1 cm vand i vækstsæsonen (marts-oktober) og skal bare være let fugtige i resten af året.

Alle planter er meget lyskrævende og trives godt i direkte sol under tempererede himmelstrøg (fx. i Danmark) og kan ofte have godt at kunstigt lys i vintertiden. Råd om pasning står under beskrivelserne af de enkelte slægter.

 

Geografisk udbredelse

De kødædende planter findes i et bælte fra tempereret klima over subtropisk til tropisk klima. I Danmark findes arter fra Soldug-familien og Blærerod-familien.

En trussel mod de kødædende planter er dels at mennesket fjerner planterne fra steder, hvor de vokser frit, men også kvælstofnedfald i de næringsfattige områder med deraf følgende overvoksning med fx. græs er et stigende problem. Samtidig trues deres levesteder også af opdyrkning eller anden brug af den plads, hvor planterne vokser.

 

Kilder:

Carnivorous Plants, Ellison & Adamec, Oxford

https://www.itis.gov/

https://www.ipni.org/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/Taxonomy/Browser/wwwtax.cgi

http://powo.science.kew.org/

https://en.wikipedia.org/wiki/

http://www.carnivorousplants.org/cp/carnivory/what