Generelt om kødædende planter

Der findes over 800 arter af kødædende planter (på engelsk ‘carnivorous plants’). Desuden findes der utallige hybrider (blandinger af to eller flere arter) – både i naturen og kunstigt frembragt.

I 1793 blev det for første gang foreslået, at en plante kunne være kødædende. Dette var den mest ikoniske at alle kødædende planter: Venus fluefangeren. Charles Darwin beviste sidenhen at den var kødædende med en række eksperimenter og kaldte den ‘one of the most wonderful plants in the world’.

Planterne vokser på næringsfattig og sur jord, som konstant er fugtig. De overlever og får tilskud af næringsstoffer ved at fange og fordøje levende organismer og herved få dækket deres nitrogen- (kvælstof-) og fosfat-behov. Således har disse planter en fordel og kan de vokse på steder, hvor det er svært for andre planter at overleve.

Der er masser af gode og fantastiske historier om kødædende planter fra den virkelige verder. Samtidig er der masser af drama og mystik som blandet med fantasi har resulteret i en masse gode fortællinger både i film og i litteraturen bl. a. den klassiske ‘Little Shop of Horrors’ (‘Gys i blomsterbutikken’).

Generelt om dyrkning og vækst

Generelt gælder det at de bedste forhold for planterne fås når de bliver plantet i potter med ugødet spagnum. Denne kan blandes (alt efter art) med drænende materialer som perlite eller kalkfrit sand/grus. Som standard-jord kan mange arter trives i en blanding af 1 del spagnum til 1 del perlite. Læs mere om særlige præferencer for jordblandinger under de enkelte arter.

Man skal huske at gennemvæde spagnum-blandingen med rigelig vand før planten plantes i den og planterne skal plantes om gerne med i hvert fald et par års interval.

Planterne skal generelt ikke gødes og kan få deres næring fra fælderne. Dog vokser de bedre hvis de får noget næringstilskud og man kan fodre med insekter eller special-blandinger (og IKKE med kød, da for meget ernæring ad gangen får fælderne til at rådne).

Vanding skal helst ske med regnvand eller demineraliseret vand, da det meste vand i Danmark er meget kalkholdigt (hårdt vand).

Planterne må som grundregel ALDRIG udtørre. Som hovedregel må planterne gerne stå og soppe i ½-1 cm vand i vækstsæsonen (marts-oktober) og skal bare være let fugtige i resten af året. Hvis man planter dem i højere potter (over 8 cm) sikrer man sig lidt mere mod at planterne rådner.

Generelt er planterne glade for høj luftfugtighed. Dette kan selvfølgelig være et problem indedørs, men kan løses hvis de dyrkes i små indendørs drivhuse eller lignende.

Alle planter er meget lyskrævende og trives godt i direkte sol i Danmark. Desuden skal nogle af arterne have godt at kunstigt lys i vintertiden.

Alt efter art trives de i alt fra vækst på friland (f. eks. nogle arter af fluetrompeter, soldug, vibefedt og blærerod) til udelukkende at kunne klare sig indendørs/opvarmede drivhuse (kandebærer).

Nedenfor en liste over nogle af de hyppigste kødædende planter og overordnede krav til vinter-temperaturer. Læs gerne mere på siderne om de enkelte arter for flere informationer:

Minimum temperaturVinterhi
Cephalotus follicularis>0(+)
Darlingtonia californica>0 evt. >-10+
Dionea muscipula>0+
Drosera (afrikanske soldug-arter)>0
Drosera (europæiske og amerikanske arter)>0
Drosera (pygmæ-soldug-arter)>0 gerne >10
Drosera (Queensland-soldug-arter)>10
Drosera binata>0/(>10)+/(-)
Nepenthes (højland)>15
Nepenthes (lavland)>20
Pinguicula (arktiske og tempererede)>-5+
Pinguicula (mexicanske)>5(-)
Sarracenia purpurea ssp. purpurea, S. flava, S. oreophila, S. rubra spp jonesii>-10+
Sarracenia purpurea ssp. venosa, S. rubra, S. leucophylla, S. alata>0+
Sarracenia psittacina, S. minor>5

Råd om pasning af de forskellige planter står grundigere under beskrivelserne af de enkelte slægter/arter.

Taxonomi

Arterne er fordelt over følgende ordener, familier og slægter:

OrdenFamilieSlægtUdbredelse
 CaryophyllalesAncistrocladaceaeAncistrocladus (ca 20)Afrika, Indien og sydøstlige Asien
 DroseraceaeAldrovanda (1 art)Euroasien
  Dionaea – Venus Fluefanger (1 art)North og South Carolina (USA)
  Drosera – Soldug (ca 250 arter)hele verden
 DrosophyllaceaeDrosophyllum (1 art)Portugal, vestlige Spanien
 DioncophyllaceaeDioncophyllum (1 art)Vestafrika
  Habropetalum (1 art)Vestafrika
  Triphyophyllum (1 art)Vestafrika, Elfenbenskysten
 NepenthaceaeNepenthes – Kandebærer (ca 160 arter)Indonesien, Australien, Madagascar
EricalesSarraceniaceaeDarlingtonia (1 art)nordvestlige USA
  Heliamphora (23 arter)nordlige og centrale Sydamerika
  Sarracenia – Fluetrompet (11 arter)sydøstlige USA, østlige Canada
 RoridulaceaeRoridula (2 arter)Sydafrika
LamialesLentibulariaceaeGenlisea (33 arter)Sydamerika, Afrika
  Pinguicula – Vibefedt (103 arter)Nordamerika, Europa, Asien
  Utricularia – Blærerod (ca 240 arter)hele verden
 ByblidaceaeByblis – Regnbueplante (8 arter)nordvestlige Australien
 PlantaginaceaePhilcoxia (7 arter)Brasilien
OxalidalesCephalotaceaeCephalotus (1 art)sydvestlige Australien
PoalesBromeliaceaeBrocchinia (2 arter)Nordlige Sydamerika
  Catopsis (1 art)Florida (USA), Sydamerika
 EriocaulaceaePaepalanthus (1 art)Brasilien
AsteralesStylidiaceaeStylidium (ca 300 arter)Australien

Geografisk udbredelse

De kødædende planter findes i et bælte fra tempereret klima over subtropisk til tropisk klima. I Danmark findes arter fra Soldug-slægten, Vibefedt-slægten og Blærerod-slægten.

De største trusler mod de kødædende planter i naturen er

  • at mennesket fjerner planterne fra steder, hvor de vokser frit
  • kvælstofnedfald i de næringsfattige områder med deraf følgende overvoksning med fx. græs
  • truslen mod deres levesteder med opdyrkning eller anden brug af den plads, hvor planterne vokser

Kilder:

Ellison & Adamec: Carnivorous Plants, Oxford

https://www.itis.gov/

https://www.ipni.org/

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/Taxonomy/Browser/wwwtax.cgi

http://powo.science.kew.org/

https://en.wikipedia.org/wiki/

http://www.carnivorousplants.org/cp/carnivory/what