Der findes over 800 arter af kødædende planter (på engelsk ‘carnivorous plants’). Desuden findes der utallige hybrider (blandinger af to eller flere arter) – både i naturen og kunstigt frembragt.
I 1793 blev det for første gang foreslået, at en plante kunne være kødædende. Dette var den mest ikoniske at alle kødædende planter: Venus fluefangeren. Charles Darwin beviste sidenhen at den var kødædende med en række eksperimenter og kaldte den ‘one of the most wonderful plants in the world’.
Planterne vokser på næringsfattig og sur jord, som konstant er fugtig. De overlever og får tilskud af næringsstoffer ved at fange og fordøje levende organismer og herved få dækket deres nitrogen- (kvælstof-) og fosfat-behov. Således har disse planter en fordel og kan de vokse på steder, hvor det er svært for andre planter at overleve.
Der er masser af gode og fantastiske historier om kødædende planter fra den virkelige verder. Samtidig er der masser af drama og mystik som blandet med fantasi har resulteret i en masse gode fortællinger både i film og i litteraturen bl. a. den klassiske ‘Little Shop of Horrors’ (‘Gys i blomsterbutikken’).
Generelt om dyrkning og vækst
Generelt gælder det at de bedste forhold for planterne fås når de bliver plantet i potter med ugødet spagnum. Denne kan blandes (alt efter art) med drænende materialer som perlite eller kalkfrit sand/grus. Som standard-jord kan mange arter trives i en blanding af 1 del spagnum til 1 del perlite. Læs mere om særlige præferencer for jordblandinger under de enkelte arter.
Man skal huske at gennemvæde spagnum-blandingen med rigelig vand før planten plantes i den og planterne skal plantes om gerne med i hvert fald et par års interval.
Planterne skal generelt ikke gødes og kan få deres næring fra fælderne. Dog vokser de bedre hvis de får noget næringstilskud og man kan fodre med insekter eller special-blandinger (og IKKE med kød, da for meget ernæring ad gangen får fælderne til at rådne).
Vanding skal helst ske med regnvand eller demineraliseret vand, da det meste vand i Danmark er meget kalkholdigt (hårdt vand).
Planterne må som grundregel ALDRIG udtørre. Som hovedregel må planterne gerne stå og soppe i ½-1 cm vand i vækstsæsonen (marts-oktober) og skal bare være let fugtige i resten af året. Hvis man planter dem i højere potter (over 8 cm) sikrer man sig lidt mere mod at planterne rådner.
Generelt er planterne glade for høj luftfugtighed. Dette kan selvfølgelig være et problem indedørs, men kan løses hvis de dyrkes i små indendørs drivhuse eller lignende.
Alle planter er meget lyskrævende og trives godt i direkte sol i Danmark. Desuden skal nogle af arterne have godt at kunstigt lys i vintertiden.
Alt efter art trives de i alt fra vækst på friland (f. eks. nogle arter af fluetrompeter, soldug, vibefedt og blærerod) til udelukkende at kunne klare sig indendørs/opvarmede drivhuse (kandebærer).
Nedenfor en liste over nogle af de hyppigste kødædende planter og overordnede krav til vinter-temperaturer. Læs gerne mere på siderne om de enkelte arter for flere informationer:
Minimum temperatur | Vinterhi | |
---|---|---|
Cephalotus follicularis | >0 | (+) |
Darlingtonia californica | >0 evt. >-10 | + |
Dionea muscipula | >0 | + |
Drosera (afrikanske soldug-arter) | >0 | – |
Drosera (europæiske og amerikanske arter) | >0 | – |
Drosera (pygmæ-soldug-arter) | >0 gerne >10 | – |
Drosera (Queensland-soldug-arter) | >10 | – |
Drosera binata | >0/(>10) | +/(-) |
Nepenthes (højland) | >15 | – |
Nepenthes (lavland) | >20 | – |
Pinguicula (arktiske og tempererede) | >-5 | + |
Pinguicula (mexicanske) | >5 | (-) |
Sarracenia purpurea ssp. purpurea, S. flava, S. oreophila, S. rubra spp jonesii | >-10 | + |
Sarracenia purpurea ssp. venosa, S. rubra, S. leucophylla, S. alata | >0 | + |
Sarracenia psittacina, S. minor | >5 | – |
Råd om pasning af de forskellige planter står grundigere under beskrivelserne af de enkelte slægter/arter.
Taxonomi
Arterne er fordelt over følgende ordener, familier og slægter:
Orden | Familie | Slægt | Udbredelse |
Caryophyllales | Ancistrocladaceae | Ancistrocladus (ca 20) | Afrika, Indien og sydøstlige Asien |
Droseraceae | Aldrovanda (1 art) | Euroasien | |
Dionaea – Venus Fluefanger (1 art) | North og South Carolina (USA) | ||
Drosera – Soldug (ca 250 arter) | hele verden | ||
Drosophyllaceae | Drosophyllum (1 art) | Portugal, vestlige Spanien | |
Dioncophyllaceae | Dioncophyllum (1 art) | Vestafrika | |
Habropetalum (1 art) | Vestafrika | ||
Triphyophyllum (1 art) | Vestafrika, Elfenbenskysten | ||
Nepenthaceae | Nepenthes – Kandebærer (ca 160 arter) | Indonesien, Australien, Madagascar | |
Ericales | Sarraceniaceae | Darlingtonia (1 art) | nordvestlige USA |
Heliamphora (23 arter) | nordlige og centrale Sydamerika | ||
Sarracenia – Fluetrompet (11 arter) | sydøstlige USA, østlige Canada | ||
Roridulaceae | Roridula (2 arter) | Sydafrika | |
Lamiales | Lentibulariaceae | Genlisea (33 arter) | Sydamerika, Afrika |
Pinguicula – Vibefedt (103 arter) | Nordamerika, Europa, Asien | ||
Utricularia – Blærerod (ca 240 arter) | hele verden | ||
Byblidaceae | Byblis – Regnbueplante (8 arter) | nordvestlige Australien | |
Plantaginaceae | Philcoxia (7 arter) | Brasilien | |
Oxalidales | Cephalotaceae | Cephalotus (1 art) | sydvestlige Australien |
Poales | Bromeliaceae | Brocchinia (2 arter) | Nordlige Sydamerika |
Catopsis (1 art) | Florida (USA), Sydamerika | ||
Eriocaulaceae | Paepalanthus (1 art) | Brasilien | |
Asterales | Stylidiaceae | Stylidium (ca 300 arter) | Australien |
Geografisk udbredelse
De kødædende planter findes i et bælte fra tempereret klima over subtropisk til tropisk klima. I Danmark findes arter fra Soldug-slægten, Vibefedt-slægten og Blærerod-slægten.
De største trusler mod de kødædende planter i naturen er
- at mennesket fjerner planterne fra steder, hvor de vokser frit
- kvælstofnedfald i de næringsfattige områder med deraf følgende overvoksning med fx. græs
- truslen mod deres levesteder med opdyrkning eller anden brug af den plads, hvor planterne vokser
Kilder:
Ellison & Adamec: Carnivorous Plants, Oxford
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/Taxonomy/Browser/wwwtax.cgi
https://en.wikipedia.org/wiki/
http://www.carnivorousplants.org/cp/carnivory/what