Der findes mindst 800 arter af kødædende planter (på engelsk ‘carnivorous plants’). Desuden findes der utallige hybrider (blandinger af to eller flere arter – især blandt fluetrompeterne), hvoraf en del af dem endda også findes naturligt i naturen.
I 1793 blev det for første gang foreslået, at en plante kunne være kødædende. Dette var den mest ikoniske at alle kødædende planter: Venus fluefangeren. Charles Darwin bevidste sidenhen at den var kødædende med en række eksperimenter og kaldte den ‘one of the most wonderful plants in the world’.
Planterne vokser på næringsfattig og sur jord, som konstant er fugtig. De overlever og får tilskud af næringsstoffer ved at fange og fordøje levende organismer og herved få dækket deres nitrogen- (kvælstof-) og fosfat-behov. Således har disse planter en fordel og kan de vokse på steder, hvor det er svært for andre planter at overleve.
Der er masser af gode historier om kødædende planter som kan bruges som blikfang i medier fx. i BT. Samtidig er der masser af drama og mystik som blandet med fantasi har resulteret i en masse gode fortællinger både i film og i litteraturen bl. a. den klassiske ‘Little Shop of Horrors’ (‘Gys i blomsterbutikken’).
Dyrkning og vækst
Generelt kan de bedste forhold fås ved plantning i ugødet spagnum ofte blandet med noget drænende materiale fx. kalkfrit sand/grus eller kunstprodukter som perlite. De fleste arter trives i en blanding af 1-2 dele spagnum til 1 del drænende materiale. Nogle arter af f.eks. kandebærer-familien plantes kan dog også plantes i ren spagnum.
Man skal huske at gennemvæde spagnum-blandingen med rigelig vand før planten plantes i den og planterne skal plantes om hver 1-2 år.
Planterne skal generelt ikke gødes og kan få deres næring fra fælderne. Dog vokser de bedre hvis de får noget næringstilskud og kan fodres med insekter eller special-blandinger (og IKKE med med kød, da for meget ernæring ad gangen får fælderne til at rådne).
Vanding skal ske med regnvand eller demineraliseret vand. Til nød kan meget blødt vand fra hanen også anvendes (men det findes ikke størstedelen af Danmark).
Planterne må ALDRIG udtørre. Som hovedregel kan planterne stå og soppe i ½-1 cm vand i vækstsæsonen (marts-oktober) og skal bare være let fugtige i resten af året. Hvis man planter dem i højere potter (over 8 cm) sikrer man sig lidt mere mod at planterne rådner.
Generelt er planterne glade for høj luftfugtighed. Dette kan selvfølgelig være et problem indedørs, men kan løses hvis de dyrkes i små indendørs drivhuse eller lignende.
Alle planter er meget lyskrævende og trives godt i direkte sol under tempererede himmelstrøg (fx. i Danmark) og kan ofte have godt at kunstigt lys i vintertiden.
Alt efter art trives de i alt fra vækst på friland (f. eks. nogle af fluetrompeterne, soldug, vibefedt og blærerod) til udelukkende at kunne klare sig indendørs/opvarmede drivhuse (kandebærer).
Råd om pasning af de forskellige planter står under beskrivelserne af de enkelte slægter/arter.
Taxonomi
Arterne er fordelt over følgende ordener, familier og slægter:
| Orden | Familie | Slægt | Udbredelse |
| Caryophyllales | Ancistrocladaceae | Ancistrocladus (ca 20) | Afrika, Indien og sydøstlige Asien |
| Droseraceae | Aldrovanda (1 art) | Euroasien | |
| Dionaea – Venus Fluefanger (1 art) | North og South Carolina (USA) | ||
| Drosera – Soldug (ca 250 arter) | hele verden | ||
| Drosophyllaceae | Drosophyllum (1 art) | Portugal, vestlige Spanien | |
| Dioncophyllaceae | Dioncophyllum (1 art) | Vestafrika | |
| Habropetalum (1 art) | Vestafrika | ||
| Triphyophyllum (1 art) | Vestafrika, Elfenbenskysten | ||
| Nepenthaceae | Nepenthes – Kandebærer (ca 160 arter) | Indonesien, Australien, Madagascar | |
| Ericales | Sarraceniaceae | Darlingtonia (1 art) | nordvestlige USA |
| Heliamphora (23 arter) | nordlige og centrale Sydamerika | ||
| Sarracenia – Fluetrompet (11 arter) | sydøstlige USA, østlige Canada | ||
| Roridulaceae | Roridula (2 arter) | Sydafrika | |
| Lamiales | Lentibulariaceae | Genlisea (33 arter) | Sydamerika, Afrika |
| Pinguicula – Vibefedt (103 arter) | Nordamerika, Europa, Asien | ||
| Utricularia – Blærerod (ca 240 arter) | hele verden | ||
| Byblidaceae | Byblis – Regnbueplante (8 arter) | nordvestlige Australien | |
| Plantaginaceae | Philcoxia (7 arter) | Brasilien | |
| Oxalidales | Cephalotaceae | Cephalotus (1 art) | sydvestlige Australien |
| Poales | Bromeliaceae | Brocchinia (2 arter) | Nordlige Sydamerika |
| Catopsis (1 art) | Florida (USA), Sydamerika | ||
| Eriocaulaceae | Paepalanthus (1 art) | Brasilien | |
| Asterales | Stylidiaceae | Stylidium (ca 300 arter) | Australien |
Geografisk udbredelse
De kødædende planter findes i et bælte fra tempereret klima over subtropisk til tropisk klima. I Danmark findes arter fra Soldug-slægten, Vibefedt-slægten og Blærerod-slægten.
En trussel mod de kødædende planter er dels at mennesket fjerner planterne fra steder, hvor de vokser frit, men også kvælstofnedfald i de næringsfattige områder med deraf følgende overvoksning med fx. græs er et stigende problem. Samtidig trues deres levesteder også af opdyrkning eller anden brug af den plads, hvor planterne vokser.
Kilder:
Carnivorous Plants, Ellison & Adamec, Oxford
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/Taxonomy/Browser/wwwtax.cgi