Venus Fluefanger (Dionaea spp. / Dionea muscipula)

Generelt

Dionaea-slægten har kun én art og denne art er uden tvivl den mest berømte kødædende plante af dem alle. Charles Darwin beviste at den var kødædende og beskrev dette i bogen ‘Insectivorous Plants’. Han kaldte den også ‘one of the most wonderful plants in the world’.

Plantens almindelige navn ‘Venus’ refererer til den romerske gudinde for kærlighed. Det latinske slægtsnavn refererer alt efter kilder til den græske gud for kærlighed Afrodite (‘datter af Dione’) eller den romerske jagtgudinde ‘Diana’, mens artsnavnet betyder ‘musefælde’.

Oprindelse og levevis

Dionea muscipula

Planterne lever på østkysten af USA i det sydøstlige North Carolina og nordøstlige South Carolina

Planterne vokser typisk på solrige, varme, fugtige åbne savanner/grasmarker mellem spredte buske og fyrtræer i udkanten af moser/sumpe. De gror i sandholdigt tørv (pH 4-5) og rødderne når ned til ca 10 cm’s dybde. I naturen kan planterne overleve brand, tørke, og langvarig let frost. Dens klima er varmt tempereret – om sommeren er dagene og nætterne varme og vintrene er kølige, hvor der lejlighedsvist forekommer perioder med frost, men kun sjældent sne.

Planten har tidligere været meget hyppig, men pga. ødelæggelse af habitater pga. drænage af vådområder, landbrug og nybyggeri er planten nærmere truet aktuelt. Overvækst af buske af habitater er desuden et problem, idet de naturligt forekommende brande forebygges.

Beskrivelse

Læs mere

Pleje

Venus Fluefanger er, trods sin lille udbredelse i naturen, ret nem at få til at gro i sommerhalvåret. Dog giver en lange danske vinter ofte udfordringer.

Jord:

Planterne vokser godt i ugødet spagnum blandet med et drænende materiale som perlite, kalkfrit grus eller sand (blandet 2:1-3:1). Planterne vokser godt i plastik- eller glacerede potte på minimum 10-12 cm og skal ikke gødes, men planterne kan fodres (se nedenfor).

Lys:

Planterne skal stå så lyst som muligt – gerne i direkte sol. Hvis planten vokser i for lidt lys vil den danne slatne blade, der synker sammen mod jorden.

Hvis de har svært ved at vokser indendørs kan vækstlys være en god løsning.

Vand:

Der skal helst bruges regnvand eller demineraliseret vand (med mindre postevandet er meget blødt).

Jorden skal ALTID holdes godt fugtigt. Som hovedregel skal de jævnligt gennemvædes  og kan i sommersæsonen stå i ½-1 cm vand – især i højere potter (minimum 5 cm jord over vandspejl). I vintersæsonen må planterne ikke stå i vand, men skal stadig holdes fugtige.

Temperatur:

Planterne kan tåle sommertemperaturer op til næsten 40º (med køligere nætter) og om vinteren kan planterne tåle lettere frost. Planterne kan derfor vokse fint både indendørs, i drivhus eller på friland.

Planter på friland kan klare kortere frostperioder med temperaturer helt ned til -7º – dog skal de da være helt i hi. Hårdere frost kan dræbe planterne og planter, der er begyndt at spire efter vinteren er også meget følsomme for frost.

Fodring:

Dionea muscipula – bytte næsten fanget

Planterne kan sagtens vokse uden fodring, men vokser bedre med næringstilskuddet. Planterne fodres med insekter, spindlere, fiskefoder eller tørrede blodorme. Den bedste maddingsstørrelse er ca. ⅓-½ af fældens størrelse, således at fælden kan nedbryde byttet før bakterier får omsat byttet og fælden derved rådner.

Jo mere du fodrer, desto mere vokser planten.

Dødt foder fodres ved at indføre en klump ind i fælden og stimulerer følepiggene en smule. Lige efter fodringen og igen ½-1 time efter masseres fælden forsigtigt en smule med en pincet eller med fingrene, så at følepiggene stimuleres yderligere. Man skal passe på at fælden ikke beskadiges i den proces.

Levende foder vil selv stimulere følepiggene, når det bevæger sig i fælden og man kan afkøle levende foder en smule i køleskabet, så det lettere kan kommes i fælden. Planten kan fodres i alle åbne fælder.

Hvis fælderne bliver sorte under fordøjelse kan det skyldes at fælden er for gammel/slidt, planten ikke vokser helt optimalt eller at byttet er for stort og derfor rådner.

Overvintring

Planten skal, for at overleve flere sæsoner, have en hvileperiode. I sensommeren (september/oktober) dør alle sommer-blade og der dannes små, lave vinterblade.

For at give planterne en hvileperiode skal planten stilles køligt og fortsat lyst hen på efteråret og temperaturen må i løbet af vinteren gerne ligge på 5-12° (men kan godt komme helt ned til frysepunktet uden problemer). Dette starter så plantens hvileperiode og de døde blade kan klippes af. 

Hvis der er tilstrækkeligt lys og i milde vintre kan vinterbladene overleve hele vinteren, men dør ved frost-påvirkning (fælderne bruges ikke til at fange bytte). Jorden skal holdes let fugtig og ikke våd (planterne dør ofte pga. for meget væde).

Som alternativt kan planterne kommes i en plastikpose og opbevares i køleskab i nogle måneder. Bladløse planter kan også tages op og behandles med Atamon (dobbelt syltetøjsstyrke) og opbevares omviklet i køkkenrulle i en plastpose.

Hvis overvintringen lykkedes vil der i marts måned vise sig små nye blade med meget bred, hjerteformet bladstilk og små fælder, der sædvanligvis ligger langs jorden. Da skal planten igen stilles lunt og solrigt og vandingen optrappes.

Dødende planter kan til dels ligne planter, der er på vej ind i hvileperioden, men bladene vil da ofte blive sorte meget hurtigere og planten blive slatten og nasset. Dog er det dog reglen, at det er bedst at vente på at den måske spirer igen frem for at smide den ud, hvis den bliver sort hen mod efteråret/vinteren.

Hvis man ikke ønsker at give planter, der står indendørs en hvileperiode kan man springe overvintringen over ved brug af vækstlys og optimale vækstbetingelser. Dog er denne metode lidt omdiskuteret, hvor ‘modstanderne’ mener at planterne får kortere levetid på denne måde. Om dette er rigtigt er usikkert.

Omplantning:

Omplantes mod slutningen af hviletiden, gerne i marts. Planterne skal omplantes ca. hvert 2. år.

Sygdomme og skadedyr

Planterne bliver hovedsagelig angrebet af bladlus, som gør at bladene bliver deforme og krøllede. Ved varmt og tørt klima kan planterne også angribes af spindemider og for fugtigt miljø kan der komme sorte svampe-pletter.

 

Formering

Frø

Frøene sås straks efter frøsætning eller om foråret. Frøene spredes ud på samme type jordblading som de voksne planter og kan evt. dækkes af et få millimeter tyndt lag jordblanding eller sand.

Derefter opbevares de som normale voksne planter (lyst og fugtigt). Spiringen er hurtigst ved 20-25 grader og spirene skal ikke fodres (de fanger evt. selv nogle små dyr) indtil de er nogle år gamle. Sædvanligvis fuldvoksen plante efter 4-5 år.

Det er ikke nødvendigt at forberede frøene med afkøling i køleskab (stratifikation).

Deling af vækstpunkter

Voksne planter deler sig og formeringen kan dermed ske ved delingen af planterne med aflæggerne, der pottes for sig selv ved en omplantning (efter nogle år, hvor planterne har fået separat rodnet).

Bladstiklinger

Man kan også lave nye planter ved at lave bladstiklinger. Veludviklede blade afrives om sommeren med et nedadrettet træk, således at den hvide, underjordiske bladbasis kommer med. Bladet stikkes lidt ned i jord (evt. fjernes fælden) og holdes fugtigt, mellem 20-25º og med meget lys. Småplanter udvikles i løbet af 6-8 uger og bliver til voksne planter i løbet af ca. 2 år.

 

Kilder:

https://www.carnivorousplants.org/grow/guides/Dionaea

https://en.wikipedia.org/wiki/Venus_flytrap

https://en.wikipedia.org/wiki/Venus_flytrap

Oplysninger fra Jesper Thorup.