Generelt

Dionaea-slægten har kun én art og denne art er uden tvivl den mest berømte kødædende plante af dem alle. Charles Darwin beviste at den var kødædende og beskrev dette i bogen ‘Insectivorous Plants’. Han kaldte den også ‘one of the most wonderful plants in the world’.

Plantens almindelige navn ‘Venus’ refererer til den romerske gudinde for kærlighed. Det latinske slægtsnavn refererer alt efter kilder til den græske gud for kærlighed Afrodite (‘datter af Dione’) eller den romerske jagtgudinde ‘Diana’, mens artsnavnet betyder ‘musefælde’.

Oprindelse og levevis

Dionea muscipula

Planterne lever på østkysten af USA i det sydøstlige North Carolina og nordøstlige South Carolina

Planterne vokser typisk på solrige, varme, fugtige åbne savanner/grasmarker mellem spredte buske og fyrtræer i udkanten af moser/sumpe. De gror i sandholdigt tørv (pH 4-5) og rødderne når ned til ca 10 cm’s dybde. I naturen kan planterne overleve brand, tørke, og langvarig let frost. Dens klima er varmt tempereret – om sommeren er dagene og nætterne varme og vintrene er kølige, hvor der lejlighedsvist forekommer perioder med frost, men kun sjældent sne.

Planten har tidligere været meget hyppig, men pga. ødelæggelse af habitater pga. drænage af vådområder, landbrug og nybyggeri er planten nærmere truet aktuelt. Overvækst af buske af habitater er desuden et problem, idet de naturligt forekommende brande forebygges.

Beskrivelse

Planten har 4-7 rosetstillede blade, der ligger mere eller mindre ned langs jorden og bliver op mod 20 cm i diameter. Bladene vokser fra en kort, tyk jordstængel, som har få men lange rødder og er op til 10 cm lang

Bladene består af stilken (petiolus), en indre hjerteformet del og den ydre bladplade (lamina), som danner fælden (bliver op til 3 cm stor).

Bladene ændrer form i løbet af sæsonen men er også genetisk styret: nogle blade er faste, lange og smalle og vokser opad, mens andre er brede, korte og ligger langs jorden.

Fælden består af to klapper, som fungerer som ‘rævesaks’ og indersiden får stærkere farvemarkering, hvis planten får meget sollys. Farverne varierer alt efter race fra dybt røde, lyserøde til grønne.

Langs kanten inde i fælden produceres nektar af kirtler. Dette gør at insekterne lokkes til at bevæge sig rundt inde i fælden.

Hver klap har 3-4 følepigge, der skal stimuleres for at få fælden til at lukke. Enten skal 2 pigge stimuleres samtidigt eller 1 pig stimuleres 2 gange indenfor op til 20 sekunder (alt efter fældealder og temperatur). En passende stimulation udløser et elektrisk signal, der ændrer væsketrykket i cellerne på ydersiden af fælden. Dette medfører at cellernes størrelse fordobles i mindre end 1 sekund (klapperne skifter fra konkav til konveks form) og fælden lukker. Hastigheden vil dog være langsommere, hvis fælden er ældre eller det er koldt.

Endelig er der på kanten af hver klap en række stive hår, der ved fældens lukning griber ind i hinanden fra begge sider, hvilket blokerer

Dionea muscipula fælde

det fangede byttes flugt. Fælden lukker ikke helt tæt med det samme, men lukkes over nogle få timer, hvis følepiggene fortsat stimuleres. Fælden kommer altså ikke til at lukke sig helt om fx. regndråber. (Darwin mente, at den ikke lukker med det samme for at planten ikke skulle spilde tid på for lille et bytte, der kunne undslippe mellem hårene i ‘pausen’) (se dette gennemgået i en TED-talk her).

Efter at fælden er blevet lukket helt tæt udskilles fordøjelsesenzymer fra kirtler på klappernes inderside og drukner byttet (den åbne fælde er tør). Byttets bløde dele opløses og næringen optages og fælden åbnes igen når processen er færdig efter 4-10 dage. Derefter ligger de ufordøjede rester tilbage (insektets exoskelettet) i fælden og kan føres væk med vinden/regnen (det er ikke nødvendigt at det fjernes). Det ses dog også at edderkopper tiltrækkes resterne og bliver plantens næste måltid. I naturen er edderkopper og store myre de hyppigste byttedyr. Hvis fælden lukkes tom åbnes den igen (sædvanligvis) efter 1-2 dage.

Fælderne bliver ‘slidte’ og dør efter fordøjelse af 1-3 insekter – alt efter størrelse. Desuden slides de også hvis de lukkes ofte – så de skal ikke drilles… Slidte fælders klapper bliver udad-buede og spredes ofte op til 180º, hvorefter de fungerer som normale blade (laver fotosyntese) i op til nogle måneder. Til sidst vil bladet dog blive sort og dø.

Der findes en række opdrættede racer med forskellige særheder bl.a.:

  • Dionaea ‘Dentata’: fældens stive hår er omdannet til korte, trekantede tænder
  • Dionaea ‘Sawtooth’: fældens stive hår er omdannet til korte, savklinge-lignende kanter
  • Dionaea ‘Fused Tooth’: fældens stive hår er få og sammensmeltede
  • Dionaea ‘Red Dragon’ (aka Dionaea ‘Akai Ryu’): mørkerød plante
  • Dionaea ‘Red Piranha’: farven som ‘Red Dragon’ og kanterne som ‘Dentate Traps’
  • Dionaea ‘Heterodoxa’: hele planten er grøn, oftest med blade hele året rundt

Venus Fluefanger er trods det drabelige udseende ikke særligt gode til at fange dyr ved indendørs dyrkning og kan med stor succes stilles udenfor i løbet af sommeren (dog med risiko for skadedyr som fx. bladlus).

Planten er flerårig og kan leve i op til 20-30 år.

Charles Darwin lavede eksperimenter med fælderne bl.a. beviste han at man med bestemte snit kunne ødelægge lukke-mekanismerne og at man kunne bedøvede fælderne med æter.

Blomstring

Dionea muscipula blomst

Planten skyder en sej, 10-30 cm høj blomsterstilk sidst på vinteren. Omkring i maj-juli bærer den en lille skærm med 3-15 stjerneformede, hvide blomster, der er 2-3 cm store. Blomsterne holder i ca. 3 dage.

Blomsterne skal for at danne frø, bestøves af pollen (der er uenighed om om planten er selvsteril og skal krydsbestøves (pollen fra en anden plante)). Dette kan ret nemt gøres fra de relativt store blomster fx. med en lille pensel.

Frøene er modne 5-6 uger efter bestøvningen og der vil kunne findes ca. 20-30 sorte 1,5 mm store frø i den indtørrede frøkapsel (se under ‘Formering’).

Blomstringen belaster planten noget så at man tidligere anbefalede at fjerne blomsterstilken. Dog kan man sagtens lade planten blomstre, hvis den er i god vækst.

Læs mere

Pleje

Venus Fluefanger er, trods sin lille udbredelse i naturen, ret nem at få til at gro i sommerhalvåret. Dog giver en lange danske vinter ofte udfordringer.

Jord:

Planterne vokser godt i ugødet spagnum blandet med et drænende materiale som perlite, kalkfrit grus eller sand (blandet 2:1-3:1). Planterne vokser godt i plastik- eller glacerede potte på minimum 10-12 cm og skal ikke gødes, men planterne kan fodres (se nedenfor).

Lys:

Planterne skal stå så lyst som muligt – gerne i direkte sol. Hvis planten vokser i for lidt lys vil den danne slatne blade, der synker sammen mod jorden.

Hvis de har svært ved at vokser indendørs kan vækstlys være en god løsning.

Vand:

Der skal helst bruges regnvand eller demineraliseret vand (med mindre postevandet er meget blødt).

Jorden skal ALTID holdes godt fugtigt. Som hovedregel skal de jævnligt gennemvædes  og kan i sommersæsonen stå i ½-1 cm vand – især i højere potter (minimum 5 cm jord over vandspejl). I vintersæsonen må planterne ikke stå i vand, men skal stadig holdes fugtige.

Temperatur:

Planterne kan tåle sommertemperaturer op til næsten 40º (med køligere nætter) og om vinteren kan planterne tåle lettere frost. Planterne kan derfor vokse fint både indendørs, i drivhus eller på friland.

Planter på friland kan klare kortere frostperioder med temperaturer helt ned til -7º – dog skal de da være helt i hi. Hårdere frost kan dræbe planter der er begyndt at vokse.

Fodring:

Dionea muscipula – bytte næsten fanget

Planterne kan sagtens vokse uden fodring, men vokser bedre med næringstilskuddet. Planterne fodres med insekter, spindlere, fiskefoder eller tørrede blodorme. Den bedste maddingsstørrelse er ca. ⅓-½ af fældens størrelse, således at fælden kan nedbryde byttet før bakterier får omsat byttet og fælden derved rådner.

Jo mere du fodrer, desto mere vokser planten.

Dødt foder fodres ved at indføre en klump ind i fælden og stimulerer følepiggene en smule. Lige efter fodringen og igen ½-1 time efter masseres fælden forsigtigt en smule med en pincet eller med fingrene, så at følepiggene stimuleres yderligere. Man skal passe på at fælden ikke beskadiges i den proces.

Levende foder vil selv stimulere følepiggene, når det bevæger sig i fælden og man kan afkøle levende foder en smule i køleskabet, så det lettere kan kommes i fælden. Planten kan fodres i alle åbne fælder.

Hvis fælderne bliver sorte under fordøjelse kan det skyldes at fælden er for gammel/slidt, planten ikke vokser helt optimalt eller at byttet er for stort og derfor rådner.

Overvintring

Planten skal, for at overleve flere sæsoner, have en hvileperiode. I sensommeren (september/oktober) dør alle sommer-blade og der dannes små, lave vinterblade.

For at give planterne en hvileperiode skal planten stilles køligt og fortsat lyst hen på efteråret og temperaturen må i løbet af vinteren gerne ligge på 5-12° (men kan godt komme helt ned til frysepunktet uden problemer). Dette starter så plantens hvileperiode og de døde blade kan klippes af. 

Hvis der er tilstrækkeligt lys og i milde vintre kan vinterbladene overleve hele vinteren, men dør ved frost-påvirkning (fælderne bruges ikke til at fange bytte). Jorden skal holdes let fugtig og ikke våd (planterne dør ofte pga. for meget væde).

Som alternativt kan planterne kommes i en plastikpose og opbevares i køleskab i nogle måneder. Bladløse planter kan også tages op og behandles med Atamon (dobbelt syltetøjsstyrke) og opbevares omviklet i køkkenrulle i en plastpose.

Hvis overvintringen lykkedes vil der i marts måned vise sig små nye blade med meget bred, hjerteformet bladstilk og små fælder, der sædvanligvis ligger langs jorden. Da skal planten igen stilles lunt og solrigt og vandingen optrappes.

Dødende planter kan til dels ligne planter, der er på vej ind i hvileperioden, men bladene vil da ofte blive sorte meget hurtigere og planten blive slatten og nasset. Dog er det dog reglen, at det er bedst at vente på at den måske spirer igen frem for at smide den ud, hvis den bliver sort hen mod efteråret/vinteren.

Hvis man ikke ønsker at give planter, der står indendørs en hvileperiode kan man springe overvintringen over ved brug af vækstlys og optimale vækstbetingelser. Dog er denne metode lidt omdiskuteret, hvor ‘modstanderne’ mener at planterne får kortere levetid på denne måde. Om dette er rigtigt er usikkert.

Omplantning:

Omplantes mod slutningen af hviletiden, gerne i marts. Planterne skal omplantes ca. hvert 2. år.

Sygdomme og skadedyr

Planterne bliver hovedsagelig angrebet af bladlus, som gør at bladene bliver deforme og krøllede. Ved varmt og tørt klima kan planterne også angribes af spindemider og for fugtigt miljø kan der komme sorte svampe-pletter.

 

Formering

Frø

Frøene sås straks efter frøsætning eller om foråret. Frøene spredes ud på samme type jordblading som de voksne planter og kan evt. dækkes af et få millimeter tyndt lag jordblanding eller sand.

Derefter opbevares de som normale voksne planter (lyst og fugtigt). Spiringen er hurtigst ved 20-25 grader og spirene skal ikke fodres (de fanger evt. selv nogle små dyr) indtil de er nogle år gamle. Sædvanligvis fuldvoksen plante efter 4-5 år.

Det er ikke nødvendigt at forberede frøene med afkøling i køleskab (stratifikation).

Deling af vækstpunkter

Voksne planter deler sig og formeringen kan dermed ske ved delingen af planterne med aflæggerne, der pottes for sig selv ved en omplantning (efter nogle år, hvor planterne har fået separat rodnet).

Bladstiklinger

Man kan også lave nye planter ved at lave bladstiklinger. Veludviklede blade afrives om sommeren med et nedadrettet træk, således at den hvide, underjordiske bladbasis kommer med. Bladet stikkes lidt ned i jord (evt. fjernes fælden) og holdes fugtigt, mellem 20-25º og med meget lys. Småplanter udvikles i løbet af 6-8 uger og bliver til voksne planter i løbet af ca. 2 år.

 

Kilder:

https://www.carnivorousplants.org/grow/guides/Dionaea

https://en.wikipedia.org/wiki/Venus_flytrap

https://en.wikipedia.org/wiki/Venus_flytrap

Oplysninger fra Jesper Thorup.