Utricularia vulgaris

Klassifikation og diversitet

Almindelig blærerod, eller på latin kendt som Utricularia vulgaris, tilhører familien Lentibulariaceae og er en art i blærerodslægten Utricularia.

Det latinske navn kommer fra ‘utriculus’, som betyder ‘lille sæk’ og ‘vulgaris’, som betyder almindelig.

Planten er en vandlevende plante, der især er kendt for sine små blæreformede fangstorganer, som den bruger til at fange mikroskopiske vandlevende organismer med.

Inden for arten kan der observeres en vis variation, herunder forskelle i størrelsen og formen på fangstblærerne samt variationer i blomstens farve. Disse forskelle kan være et resultat af lokale tilpasninger til specifikke miljøforhold såsom vandkvalitet, lysniveauer og temperaturer. I nogle tilfælde er der blevet identificeret deciderede underarter eller morfologiske varianter specialiseret til specifikke geografiske regioner.

Udbredelse og habitat

Almindelig blærerod er vidt udbredt i tempererede dele af Europa og Asien og kan også findes i enkelte områder af Nordafrika. Den forekommer hovedsageligt i stillestående eller langsomt flydende ferskvandshabitater såsom søer, damme, moser og lavvandede sumpe. Planten trives i næringsfattige vande, hvor den ofte har en fordel over andre vandplanter, da den kan supplere sin ernæring gennem fangst af små vandlevende organismer.

Den er den mest udbredte blærerod-art i Danmark. Den findes dog stadig relativt sjælden og findes hovedsageligt i næringsfattige søer og moser med klart vand og lav konkurrence fra andre akvatiske planter. Den foretrækker solrige til halvskyggede forhold og har en optimal pH-værdi mellem 6 og 8, men kan klare både ret høj og ret lav pH. Da planten er fritflydende og ikke rodfæstet i sedimentet, er dens overlevelse stærkt afhængig af vandkvaliteten og tilstedeværelsen af passende fødekilder.

Planten spiller en vigtig rolle i økosystemet, da den hjælper med at regulere populationen af små vanddyr såsom dafnier og myggelarver. Derudover fungerer den som en indikatorart for god vandkvalitet, idet den er følsom over for forurening/eutrofiering.

Arten er dog ikke helt så kræsen ift. vandkvalitet (og meget lavt indholdet af næringsstoffer) ift. de andre blærerod-arter, der lever i Danmark

Beskrivelse af planten

Almindelig blærerod er en fritflydende, rodløs vandplante, der kan nå en længde på op til to meter i løbet af vækstsæsonen. Den har lange, forgrenede stængler, der bærer fint fligede, trådformede blade. Bladene varierer i længde fra 1 til 8 cm og er opdelt i talrige tynde segmenter, hvilket giver planten et fint og næsten fjerlignende udseende. På bladene sidder der små hår og disse sidder hos denne art på en ret tydelig papil.

Det særlige kendetegn ved blærerod-planten er dens små, gennemsigtige fangstblærer (utrikler), der er placeret på planten. På hvert blad er der 5-50 af disse blærer. Disse blærer fungerer som vakuumfælder og bruges til at fange mikroskopiske vandorganismer såsom dafnier og myggelarver. Fangstblærerne måler 1-5 mm og fungerer ved hjælp af en hurtig sugebevægelse, der kan suge et bytte ind i blæren på under et millisekund. Blæren har en række hår på sig, som guider byttet mod nogle specielle fine aktiveringsbørster på blærens åbning. Disse vil, ved berøring af et bytte, få døren til at åbne sig og suge vandet – og byttet – ind. Herefter lukker blæren hurtigt igen (i løbet af 10-15 millisekunder)! Blæren begynder derefter at udskille fordøjelsesenzymer, der nedbryder byttets organiske materiale, så planten kan optage næringsstofferne og samtidig genoprettesundertrykket i fælden, så at et næste byttedyr kan fanges (efter nogle timer). En af artens mikroskopiske karakteristika er de x-formede udløser-hår, vis nedre ben danner en vinkel på ca 90 grader.

Blærens ydre overflade er dækket af slim og andre stoffer, og det menes at fungere som en tiltrækningsfaktor for potentielle byttedyr samtidig med at slimen sikrer fælden i at kunne danne det nødvendige undertryk.

I denne art forekommer bladene sammen med fangstblærer (som i de fleste andre danske arter).

Da planten mangler egentlige rødder, optager den alle sine næringsstoffer gennem bladene og fangstblærerne.

Blomsterne

I blomstringssæsonen, der strækker sig fra april til august, udvikler planterne oprette, bladløse blomsterstængler, der rager op over vandoverfladen. Hver blomsterstængel bærer en klase af 6-10 gule blomster, der hver måler cirka 2 cm i diameter.

Blomsten har en todelt krone med en veludviklet underlæbe, der er større end overlæben. Underlæben er ofte saddelformet med nedbøjede sider, hvilket er et karakteristisk træk for denne art. Ved blomstens basis findes en spore, som på indersiden har mørkegrønne kirtler. Disse er oftest hyppigst på den fremadrettede del af sporen og indeholder nektar, som tiltrækker insekter til bestøvning. Indgangen til kronens svælg er delvist lukket af en pukkelformet maske, som har røde striber, der guider insekterne mod nektaren og sikrer bestøvning.

Under blomsterskaftet er der ofte et ankerskud med uforgrenede sidegrene med uudviklede blade, som er korte og knudrede.

Bestøvningen sker primært ved hjælp af insekter, der lander på underlæben og trykker den ned, hvilket gør det muligt for dem at få adgang til nektaren. Undervejs kommer de i kontakt med plantens støvfang og støvdragere, hvilket sikrer overførsel af pollen.

Frøene spredes med vandet og overføres til nye søer fx. ved at hænge fast på fugle.

For en præcis gennemgang af denne art i forhold til de andre danske arter (til artsbestemmelse) henvises til siden om disse

Vinterknopper

Vinterknopperne (hibernakler) kaldes også turioner. De dannes i sensommeren som små kugler af tætte samlinger af blade i spidsen af undervandsskuddene. De akkumulerer næringsstoffer. Disse synker til bunds og overvintrer i dyndet og vil spire til nye planter i løbet af foråret.

Læs mere

Anbefalinger til vækst og pleje

For at dyrke almindelig blærerod skal følgende betingelser opfyldes:

Vandkvalitet

Planten trives bedst i næringsfattigt, let surt vand med et højt indhold af organiske stoffer såsom tanniner. Dette kan tilføjes til vandet fx. som spagnum-mos (evt i en nylonstrømpe) og det mørke, te-farvede vand bedrer plantens vækst og mindre algedannelse. Planterne holdes gerne i større beholdere (gerne >100 l eller lavere sø) – og gerne 60cm-1 m i dybden. Vand med højt kalkindhold eller klorholdigt vand kan hæmme væksten.

Lysforhold

Planterne har et højt lysbehov og trives bedst i fuld sol. Minimum 4 timers direkte sollys dagligt anbefales for optimal vækst og blomstring.

Temperatur og klima

Planten er hårdfør og kan tåle lave temperaturer, hvilket gør den velegnet til dyrkning i områder med kolde vintre. Den klarer sig godt i danske vandmiljøer og kan overvintre naturligt ved hjælp af sin vinterknopper (se nedenfor).

Plantning og etablering

Planterne har ikke behov for substrat, da den er fritflydende. Den kan simpelthen placeres i vandet, hvor den vil etablere sig selv. Det er vigtigt at undgå konkurrence fra aggressive vandplanter, der kan udkonkurrere den om lys og plads.

Vinterhi

Hvis planten dyrkes i en kunstig dam eller akvarium, kan man lade den overvintre naturligt i vandet, så længe isdække ikke forhindrer ilttilførsel og de ligger frostfrit (oftest kan en dybde på 50 cm være tilstrækkelig). Alternativt kan hibernaklerne opbevares køligt i en beholder med fugtig tørvemos og genplaceres i vandet om foråret.

Formering

Planterne formerer sig både seksuelt (via frø) og vegetativt (ved deling).

Vegetativ formering

Den mest almindelige formeringsmetode er vegetativ formering gennem fragmentering. Små dele af plantens stængler med minimum 3 blade kan udvikle sig til nye planter, hvilket gør det let at formere almindelig blærerod i damme eller akvarier. Også hibernakler kan danne nye planter om foråret.

Frøformering

Planten kan også formere sig via frø, som udvikles efter bestøvning. Frøene spredes med vandstrømme og kan transporteres over lange afstande. Dog er frøformering mindre almindelig i kultur, da spiring kræver specifikke miljøbetingelser, såsom lavt næringsindhold i vandet og optimal lysintensitet.