Drosera anglica (langbladet soldug)

Generelt

Drosera anglica, kendt som langbladet soldug, tilhører familien Droseraceae og slægten Drosera. Det latinske navn ‘Drosera anglica’ betyder engelsk soldug, hvilket ikke giver særlig mening – det danske navn er langt mere passende.

Planterne blev første gang beskrevet af William Hudson i 1778. Arten menes værende udvikling af en naturlig hybrid mellem Drosera rotundifolia (rundbladet soldug) og Drosera linearis, som er blevet en særskilt art ved en kromosomændring, som har gjort den frugtbar (den kan reproducere sig selv) og genetisk stabil.

Arten er kendt for sin tilpasningsevne og kan findes i en lang række forskellige især tempererede og subarktiske habitater, men findes også helt ned i tropiske egne. Forskelle i miljøforhold har skabt variationer i morfologi og blomstringstid, hvilket gør den til et interessant studieobjekt for forskere, der studerer evolution/tilpasning og plantehybridisering.

Udbredelse og habitat

Drosera anglica er en af de mest udbredte soldug-arter i verdenen. Den har en circumboreal udbredelse og findes i Nordamerika, Europa og Asien. I Nordamerika strækker dens udbredelse sig fra Alaska til det nordlige Californien og helt ned til det tropiske Hawaii og over store dele af Canada. I Europa er den udbredt i Skandinavien, Storbritannien, Baltikum og ned til Spanien og Italien, hele centraleuropa over østeuropa over i Asien, hvor de primært findes i Rusland og helt ned til det sydlige Japan.

I Danmark er Drosera anglica sjælden og findes primært i det nordvestlige og vestlige Jylland, hvor den vokser i højmoser, mergelgrave, hedeområder og andre vådområder. Deres habitater er typisk karakteriseret ved sphagnummos, som dominerer vegetationen og består ofte af sure, næringsfattige og konstant fugtige områder. Arten er dog også en sjældenhed blandt soldugplanter, da den også kan findes på kalkstensholdige jorde.

Planten trives i åbne, solrige områder og er afhængig af høj luftfugtighed. Den findes fra 5-2000 m højde over havoverfladen. Den er særligt tilpasset vådområder, hvor den kan kompensere for jordens lave næringsindhold ved at fange og fordøje insekter. Denne specialisering gør planten sårbar over for habitatændringer, såsom dræning af vådområder, forurening og klimaforandringer.

Beskrivelse

Planten er en flerårig urt, der vokser fra en basal roset. Planten kan blive mellem 5 og 15 cm høj, afhængigt af miljøforholdene (de tropiske planter er generelt mindre). Den forveksles nogle gange med Drosera intermedia, men denne er langt mindre (ca 1 cm stor) og har ægformede blade.

Blade: Bladene er oprejste, aflange og lancet- til skeformede og smalner gradvist til mod stilken. De bliver op til 10 cm lange og er grønne, men kan blive røde i kraftigt lys. Den ca. 3-4 cm lange bladplade er dækket af røde tentakler, som udskiller en klæbrig væske. Denne væske fungerer som en fælde for oftest små insekter gående fra små fluer og helt op til guldsmede-størrelse. Når et insekt lander, klæber det fast, og stimulerer tentaklerne til at udskille yderligere væske samtidig med at de nærmeste tentakler også i løbet af få minutter også bøjer sig mod byttet. I løbet af timer til dage begynder bladet langsomt at krølle sig omkring byttet. Samlet sikrer det at byttet fastholdes og at planten kan fordøje byttet effektivt og optage essentielle næringsstoffer som nitrogen og fosfor.

Rødder: Planten har et sparsomt udviklet rodsystem bestående af tynde, fibrøse rødder. Disse bruges primært til forankring og optagelse af vand, da planten får de fleste af sine næringsstoffer fra insekterne.

Om efteråret danner planten (gælder for alle planter bortset fra planterne på Hawaii) hibernakler (overvintringsknopper) af korte, indrullede blade, som beskytter vækstpunktet mod frost og sikrer overlevelse i kolde klimaer.

Blomster: Blomsterne er små og delikate, typisk omkring 1 cm i diameter med 6-7 mm lange kronblade. Blomsterne er hvide med fem kronblade, fem bægerblade, fem støvdragere og tre støvfang. De Blomsterne sidder samlet 3-6 sammen som en ensidig kvast på den lange, oprette stilke, der kan blive op til 20 cm høje og hæver sig markant over bladene. Blomsterne åbner sig kun i solskin.

Blomstringen finder sted fra juni til august, afhængigt af klimaet og voksestedet. Blomsterne er selvbestøvende, hvilket betyder, at de kan producere frø uden krydsbestøvning. Efter blomstring danner planten små ovale, blanke frøkapsler, der indeholder talrige ca 1-1½ mm lange, sorte frø. Disse spredes med vinden eller via vand og kan etablere sig i fugtige og næringsfattige miljøer.

Anbefalinger til vækst og pleje

For at dyrke planten med succes i fangenskab skal dens naturlige habitat efterlignes så tæt som muligt:

  • Jordbund: Brug en blanding af sphagnummos og sand eller perlit i forholdet 2:1. Denne jordblanding sikrer den nødvendige surhed og dræning.
  • Vanding: Vand planten med destilleret vand, regnvand eller omvendt osmosevand for at undgå ophobning af mineraler, som kan skade planten. Hold jorden konstant fugtig, men undgå, at planten står i stillestående vand.
  • Lys: Planten kræver rigeligt lys og trives bedst i direkte sollys. Hvis den dyrkes indendørs, anbefales stærk kunstig belysning, såsom LED- eller fluorescerende lamper med fuldt spektrum.
  • Temperatur: Planten foretrækker generelt kølige til moderate temperaturer. Ideelle vækstforhold er mellem 15-25°C om sommeren og 2-10°C om vinteren. Planter fra Hawaii kan holdes indendørs i terrarier og skal gerne have temperaturer fra 15-35°C.

Vinterhi

I tempererede klimaer gennemgår planterne en naturlig vinterdvale, hvor den danner overvintringsknopper. Disse kompakte knopper beskytter plantens vækstpunkt og sikrer overlevelse i kolde perioder.

Under vinterdvalen stopper planten sin vækst og bruger minimale ressourcer. For at simulere vinterhi i fangenskab kan planten placeres i et køleskab eller et køligt drivhus med temperaturer mellem 2-10°C i omkring 3-4 måneder. Jorden skal holdes let fugtig for at forhindre udtørring.

Planter fra Hawaii har ikke vinterdvale-periode.

Formeringsanvisninger

Planterne kan formeres både gennem bestøvning og vegetativt:

  • Frøformering: Frøene kræver lys og en kold stratificering for at spire. Dette kan opnås ved at placere frøene med en lille smule fugtigt sphagnummos i køleskab ved 2-5°C i 4-6 uger. Efter stratificering spredes frøene på en fugtig jord-blanding under høj luftfugtighed og moderat lys. Spiring sker typisk inden for få uger.
  • Vegetativ formering: Planten kan formeres ved deling af rosetter eller ved bladstiklinger. For bladstiklinger skæres et blad af og placeres på fugtigt sphagnummos. Over tid vil bladet udvikle nye rosetter, som kan adskilles og plantes individuelt.

no images were found

Kilder