Kandebærer-familien og -slægten – Nepenthes spp.

Generelt

Nepenthes

Der findes i denne familie ca. 100 arter og ved siden af dette findes der mange hybrider (en del er naturlige foruden de utallige fremavlede). Arterne er meget varierende i størrelse og de største indenfor denne familie af kødædende planter – nogle så store at de kan fortæret hele rotter og små abeunger.

Nogle af hybriderne er gode begynderplanter, da de er meget robuste og fås tit i handelen.

Slægten er helt speciel idet den ikke har nære slægtninge og man mener at den har udviklet sig for sig selv i omkring 60 millioner år.

Denne familie af kødædende planter blev for første gang beskrevet i 1658 af den franske guvernør på Madagaskar. Selve familien blev navngivet af Carl Linné, der beskrev den næste art som han havde opdaget (N. distillatoria i Sri Lanka). Da han så nogle tørrede kander af planten, kom i tanke om Homérs Odyssé og han opkaldte familien i 1737 efter det stof (Nepenthes), som Helena af Troja puttede i vinflasker for at lette soldaternes sorg – som han skrev: ‘Hvis det ikke er Helenas Nepenthes, vil det ihvert fald være det for alle botanikere’. Carl Linné var dog ikke klar over planternes kødædende natur og ej heller den forgiftende effekt, som planten har på sit bytte….

Opdagelsen af arter boomede først engang i 1800-tallet med imperialismen, hvor mange nye arter blev fundet i sydøst-asien. Da man fandt metoder til at planterne bedre kunne overleve den lange rejse i forsejlede beholdere, kom de første planter til England. Med opfindelsen af drivhuse kunne de tropiske planter i større udstrækning vokse i Europa og deres udbredelse startede. I England blev også de første planter af denne familie opdrættet og solgt kommercielt, og pengene fra salget blev delvist brugt til nye expeditioner (til bla. Borneo) for at samle og indføre nye planter. I slutningen af 1800-tallet var planterne meget på mode og relativt almindelige i rige menneskers drivhuse, men moden stoppede i starten af 1900-tallet pga. den 1. verdenskrig, depressionen og for høje brændstof-priser.

 

Levesteder

Arterne er fortrinsvis udbredt i sydøst-asien med udbredelsescentrum på Borneo, men der findes populationer så langt borte som det nordøstlige Indien, Madagaskar og Cape York-halvøen i det nordøst-australien.

 

Land eller område Total antal arter Endemiske arter
Borneo (Indonesien) 32 24
Sumatra (Indonesien) 21 11
Malaysia 11 3
Filippinerne 10 7
Ny Guinea 10 5
Sulawesi (Indonesien) 9 5
Laos, Vietnam og Cambodja 5 4
Madagaskar 2 2
Australien, Ny Caledonien, Sri Lanka, Assam (Indien), Seychellerne Hver 1 art 0-1 art hver

 

 

Habitat

Nepenthes fælde

Planterne findes alle i det tropiske bælte og findes fra alt fra strande til varme fugtige regnskove til kølige bjergegne. De er ikke typiske jungle-planter, men foretrækker mere åbne og solrige bakker, skråninger, enge, marker og små-skove. Almindelige planter i deres habitater er bregner, græsser, små buske og små træer.

Arterne deles typisk op i højlands-arter (ca. 70%), der vokser i højland eller bjerge og foretrækker varme dage og kølige nætter, mens lavlands-arterne vokser i lavlande med hede dage og varme nætter.

Af arter tilhørende højlands-arterne findes bl.a. N. venticosa, N. alata, N. maxima og N. khasiana og til lavlands-arterne N. gracilis, N. rafflesiana, N. ampullaria, N. truncata og N. mirabilis

Samtidig findes der utallige hybrider mellem arterne

Arterne vokser ligeledes på meget forskellige steder: de findes i forskellig jordfugtighed med nogle arter, som findes i jord, der er konstant våd (fx. i moser og sumpe) til andre arter, der tåler tørke eller korte tørrere sæsoner. Nogle vokser i sandet jord – andre i basisk vulkansk jord og andre igen vokser i sure sumpe. Dog har næsten alle arter brug for høj luftfugtighed og meget regn og jorden bliver typisk holdt fugtigt af disse hyppige regnskyl, dug og sivende vand fra omgivelserne.

Nogle vokser i fuld sol, mens andre vokser i fuld skygge.

Som vanligt for kødædende planter er jorden næringsfattig og vand skyller de få mineraler væk, som findes i jorden. Jorden er ofte et overfladisk lag af blade, bark, grene og mosser (inkl. sphagnum-mos), mens nogle arter også findes i vådt grus eller sand. Selvom den typiske jord er løs og luftfuld og sur, kan den ligge ovenpå klippe som ekstremt basisk klippe som sandsten og kalk. Ikke alle arter vokser på landjorden, idet nogle arter vokser som epiphytter på træer med rødderne i mos og blade, som samler sig i træernes forgreninger.

Denne familie af kødædende planter er som mange af de andre slægter og familier af kødædende planter også truet – så meget at nogle arter er endda udryddet. Planterne er især truet af rydning af deres habitater mhp. opdyrkning og fordi populationerne af planter er så små er samlere også blevet en stor trussel. En af de mest truede arter pt. er N. clipeata, som ‘International Carnivorous Plant Society’ prøver at redde – hvis det så bare bliver i opdræt.

 

Beskrivelse

Læs mere

Vækstforhold og årstider

Planterne er alle tropiske planter og vokser året rundt. De fleste kan vokse under forhold hvor temperaturne holdes som minimum 15 grader og maximum 30 grader og deres krav er i store træk delt op efter gruppe:

  • lavlands-arterne: temperaturer omkring 20-25 om natten og mellem 25-35 om dagen. Koldere temperaturer, selvom det kun er kortvarigt, kan svække eller dræbe dem.
  • højlands-arterne: kræver natlige temperaturefald til omkring 15 grader (evt. helt ned til 10 grader) og mellem 20-30 grader om dagen. Mange arter tåler temperaturfald kortvarigt under 10 grader, hvis dagtemperaturerne stadig stiger op over dette.

Planterne vokser bedst i drivhuse – enten i kolde drivhuse (højlands-arterne) eller varme drivhuse (lavlands-arterne). Planter med klatrende stammer har desuden brug for noget at klatre op ad (hvadenten det er andre planter, pinde, stakit eller lignende).

 

Pleje

Jord:

Planterne skal have løs, luftig jord, som forbliver fugtig til våd, men som kan dræne det overskydende vand. De vokser i en mængde forskellig jord-blandinger, men nemmest er det at bruge ren spagnum (gerne levende mos).

Til dette kan man alt efter lyst og temperament tilsætte af fx. perlite, pimpsten, lava-klippe, vermiculite, fin orchidé-bark og trækul.

Potterne skal være for unge planter 10 cm store og for ældre planter op til 25 cm store.

Potterne skal helst have dræn-hul og der lægges et tyndt lag sphagnum på bunden af potten, således at jorden holdes i potten og fugtigheden kan holdes i potten ved evt. udtørring. Potterne kan være af plastik, terra-cotta eller glaceret ler og i drivhus kan der også bruges trækasser eller orchidé-net (man skal undgå zink-holdige net, da de er giftige for planterne).

Beskæring og omplantning:

Nepenthes fælde

Typisk vil voksne planter skyde et eller flere nye skud fra basis årligt. Disse former jordliggende rosetter i et par år før de begynder at klatre.

Planterne beskæres bedst efter at der er blevet dannet et nyt basalt skud. Beskæringen kan ske i april-maj, hvor man kan klippe stammerne ned uden skade på planten. Beskæringen vil også anspore vækst af nye skud fra basis og desuden kan de afskårne dele bruges til formering.

Omplantning højst hvert 2. år. Voksne planter kan overleve i store potter i mange år i træk.  Planter, som trænger til omplantning skal, hvis de er meget gamle, have fjernet de fleste af deres gamle stammer og de fleste jordvoksende rosetter. Under alle omstændigheder fjernes den gamle jord og gamle rødderne kan trimmes af. Derefter kan de plantes igen i løs jordblanding.

Lys:

Skal stå meget lyst til delvist direkte sol, mens lavlands-arterne ofte kan leve i let skygge. For lidt lys kan dog resultere i at planterne ikke skyder kander eller at disse bliver meget blege. Planterne skal beskyttes mod meget kraftig sol, hvilket især gælder for planter i drivhus (som skal have 50% skygge-dække).

Vand:

Jorden skal altid være fugtig til våd og planterne vandes foroven. Hvis planterne holdes i drivhus kan potterne hænge frit, således at vandet har frit afløb, og hvis de holdes i vindueskarm eller i terrarie, kan de stå på underskåle. Planterne kan evt. stå i en smule vand, men tager skade af at stå i meget vand i længere tid.

Luftfugtighed skal gerne være høj (helst over 60%) og i naturen oplever højlands-arterne de største svingninger i luftfugtigheden med meget høj luftfugtighed om natten, mens lavlands-arterne ikke oplever de store svingninger. Planterne i opdræt tåler ikke særlig godt lav luftfugtigheden, og denne kan hæves bla. ved at sprøjte på ‘bladene’ med en vandforstøver. Arter der (trods den relativt lave luftfugtighed) med succes kan holdes på vindueskarme er bla. N. alata ‘spotted’, N. khasiana og N. ventricosa. Dertil kommer desuden hybrider, hvori der indgår højlandsarter. Arter der er egnede til vækst i terrarier er N. ampullaria, N. alata, N. mirabilis, N. rafflesiana, N. tentaculata, N. gracilis, N. ventricosa, N. glabrata og unge planter af større arter (før de vokser sig for store…).

Hvis jorden når at tørre ud bliver visner kanderne og bliver brune hurtigt, selvom ‘bladene’ og stammen overlever. Desuden kan lav luftfugtighed resultere i at planterne ikke skyder kander.

Fodring:

Alle insekter med passende størrelse kan puttes i fælderne (levende eller tørrede) og som de fleste kødædende planter kan blodorme også bruges.

Skadedyr

Planterne angribes fortrinsvis af tordenfluer (Thrysanolera) og skjoldlus. Nogle gange ses også svamp, som kan fremkalde rust-farvede pletter på bladene.

 

Formering

Stamme-stiklinger

Den hurtigste måde at få store nye planter på er at lave stamme-stiklinger. De laves optimalt fra en plante i fin vækst, der også gerne allerede har nye planter dannet fra stammens basis.

Langs alle blades afgang fra stammen er der hvilene knopper/skud. Nogle gange kan disse skud vokse af sig selv, hvorved der dannes forgrenede stammer, og man kan også udnytte dette til formering: hvis hovedstammen klippes over starter disse skud med at vokse.

Stammen kan skæres i bidder (fx. med et skarpt barberblad) lidt efter lidt (hvorved man kan vente på at knopperne skyder) eller man kan klippe en større stykke stamme af – alt efter temperament. Det anbefales dog at efterlade en lille rest-stamme med 4 blade tilbage (især hvis planten ikke har lavet en ny roset ved basis).

Man kan muligvis fremskynde dannelsen af en ny basal plante ved at lægge planten på siden (lade den vokse vandret) eller lade stammen hænge nedad.

Delene af stammen, der plantes skal have 2-3 blade tilhæftet og hvis der er flere blade tilhæftet, fjernes de nederste. Bladenes yderste halvdel kan skæres af (for at mindske udtørring) og den nederste del af stammen plantes ned i 3-5 cm jord således at øverste blads afgang er lige i jordniveau. Jordblandingen skal bestå af fx. af ren sphagnum (evt. iblandet op til 50% perlite). Jorden skal holdes konstant fugtig og planten bør have høj luftfugtighed (fx. overdækket eller i plastikpose). Planten sættes lyst men ikke i direkte sol. Ellers behandles den som moder-planten.

Indenfor nogle uger op til år slår stiklingerne rod og de hvilende knopper begynder at skyde. Når dette er sket kan de nye planter plantes om til deres normale jord.

Det skal bemærkes at ikke alle stiklinger overlever.

Bestøvning:

Pollenen skal overføres til de kvindlige blomsters støvfangere. En metode er at klippe en moden mandlig blomst af med en tang og duppe pollenen på støvfangerne. Alternativt kan man ryste den mandlinge blomster-stilk over noget plastik- eller aluminiums-folie. Den modne pollen vil så drysse af og kan så samles op med en lille pensel og overføres til de kvindlige blomster. For at sikre bestøvningen er det bedst at gentage bestøvningen. Hvis man har held med bestøvningen svulmer den kvindlige frugtknude op over nogle uger, blive brun og sprækker, hvorved frøene frigives.

Pollen kan opbevares i fryser i op til et år.

Frø:

Frøene er kortlivede og skal sås så hurtigt som muligt – og er ikke frosttolerante. Frøene spredes ud på jord bestående af fint sphagnum og skal holdes fugtig og det er nødvendig med en høj luftfugtighed. Dog gør det at planterne er udsatte for vækst af mug, og man kan forsøge at bruge kogt vant for at mindske smitte fra vandet.

Frøene må ikke stå i direkte sol og spiringen forgår ved temperaturer bedst ved 25-30 graders varme. Det kan tage fra 4 uger til næsten 1 år før at planterne spirer frem

Når frøene spirer kan luftfugtigheden sænkes lidt og frøene skal vokse sig til små rosetter (fra 6 måneder til 2 år) før de skal plantes om.

Det kan nemt tage 3-5 år at få en nogenlunde stor plante ved frøspiring.

 

 

Kilder

http://www.carnivorousplants.org